Vi er netop blevet gjort bekendt med at de tidligere planer, som blev meldt ud fra vores foreningscenter, angående ned pakning og renoveringsplaner, ikke kommer til at holde.
Desværre er de nye udmeldinger bestemt IKKE til vores fordel.
Kommunen og derved vores foreningscenters bestyrer, har nu pludselig skubbet planerne, og ydermere forlænget perioden for renoveringen, så den periode vi skal forholde os til nu, er fra d. 12. august til d. 12. marts 2025.
Det vil derfor betyde at vi i OZ5BAL har fået sat alle vores planer for den kommende sæson skakmat.
Det er en ret trist situation vi ufrivilligt desværre er sat i, men vi er fast besluttet på at forsøge at finde en løsning, der ikke betyder vi nødvendigvis slet ikke kan foretage os noget meningsfuldt, frem til den dag vi skal reetablere klublokalerne igen.
Der arbejdes på alternativer og løsninger, og vi vil forsøge at informere så godt det er os muligt, når vi ved mere.
Vi beklager vi ikke som altid kan byde gæster og interesserede velkomne i en driftsklar radioforening, og vi beder alle som trods alt stadig kommer forbi vores lokaler, at udvise forståelse for denne situation.