Med foden halvt inde i de mørke måneder, skal vi til at tænke på vinterens puslerier.
Der er flere spændende ting på programmet til denne sæson allerede nu.
Kurt OZ9KJ har indvilget i at køre endnu et hold frem til certifikat prøverne, og vi ser frem til de mange interesserede der vil melde sig under fanerne.
Hvis du læser dette og ikke er medlem af vores forening, så skriv meget gerne, hvis du selv er, eller kender nogen, som er interesseret i at følge et certifikat kursus. Målet er en licens kategori der modsvare dine ønsker.
Derudover har Claus OZ1FDH givet tilsagn om at komme og holde et foredrag om contest på de højere bånd, og hvordan man sammensætter en god contest station. Vi venter nu på at de VHF interesserede i klubben vil finde en egnet dato.
Af de ting vi kan se tilbage på siden sidst er selvfølgelig først og fremmest en hyggelig sommerfest, som dog faldt lidt sent i år, men alle hyggede sig og så ud til både at nyde den gode grillmad og den traditionsrige æblekage fra OZ4ABO.

 


Et stemningsbillede fra vores hyggelige Grillfest.
Vi har opsat den gamle PreAmp til VHF i masten, og ligeledes flottet os, og købt en fin dualband VHF/UHF tranceiver, da vi følte at vi manglede en UHF station til FM snak i klublokalerne.
Selv om Europamesterskabet i badminton blev afholdt med hjælp fra blandt andet vores foreningscenter, så håber vi at det gik problemfrit i vores planlagte RTTY test d. 6-7. september, som jo faldt sammen med dagene for ovenstående badminton stævne.

Husk gæster altid er meget velkommen i afdelingen.
Check som altid hjemmesiden for detaljer, og nyheder.

Program:

25/09 Klubaften
02/10 Klubaften
07/10 2m NAC test. Holdet samles.
09/10 Klubaften
16/10 Klubaften
Vy 73 de OZ1JTE Thomas.