Så kom vi igennem både Jul og Nytår.
Lige inden Jul holdte vi jo en stor Julefrokost i klubben, og der var rigtig godt fremmøde, som det også fremgår af billedet i denne måneds spalte.
Vi deltog også i den klassiske Juletest 2. juledag, og her var det hyggen der var i højsædet, med flæskesteg og fællesspisning.
Vi har været på udflugt med traileren endnu engang, til en mulighed for at redde klubben en masse gode stumper.
Vi fik lov til at deltage i nedlukningen af et elektronik værksted, og vi holdte os godt til, til glæde for alle klubbens medlemmer.
Vi har igen været heldige at redde os et par særdeles fine Walkie Talkies til vores ”Walkie reol”, og vi skal snart til at udvide, da mange heldigvis tænker på os, når et par fine gamle spiller dukker frem fra loftet.
Jesper OZ0JBM og Kurt OZ9KJ vil søsætte et projekt som er inspireret af det digitale swr/power meter der blev vist i OZ for et par måneder siden.
Dog vil man forsøge at tænke lidt videre og basere det på en anden mikroprocessor, der giver større mulighed for at kommunikerer med en Pc, og derved mulighed for at logge data, og få fremvist dem på en skærm.
Vi glæder os til at følge projektet, og interesserede opfordres til at melde sig til en af de ovenstående.
Det store Julefrokostbord.
Poul OZ2PJ holdte en lille temaaften og fortalte om hans erfaringer med digimoden JT65, og ud over at være særdeles effektivt, så er det også en mode der er flere og flere der får øjnene op for. Hvis du gik glip af Pouls guldkorn, så fang ham i klubben og spørg ind til denne spændende mode.
Vi har stadig ikke fået planlagt en multi opr. Contest på RTTY endnu, så har du en god test i kikkerten, så fortæl om den i klubben, og vi kan arrangerer et team fra klubben der kan deltage i vores første multi opr. RTTY test.
Husk gæster altid er meget velkommen i afdelingen.
Check som altid hjemmesiden for detaljer, og nyheder.
Program:
24/01 Klubaften
31/01 Klubaften SDR og PA Status
05/02 2M contest. Skal vi tage et år mere?
07/02 Klubaften.
14/02 Klubaften SDR og PA Bygger videre.
Vy 73 de OZ1JTE Thomas.