Siden sidst har vi holdt et godt Åbent hus arrangement sammen med resten af vores foreningscenter, og vi var enige om det var en spændende og god aften.

Derudover har vi haft besøg af Kenneth OZ1IKY der fortalte alt om vores HF bånd, der var værd at vide.

Video, og de værktøjer som Kenneth fortalte om undervejs, ligger til download på vores hjemmeside som altid.

OZ1IKY fortæller her om solens indvirkning på vores HF bånd.

 

Vi er fra EDR’s landsforening blevet opfordret til at være vært ved det næste forårs medlemsmøde, og det har vi takket ja til.

Derfor er datoen programsat til d. 8. marts, hvor ”spidserne” fra landsforeningen kommer og får en god snak med alle interesserede. Her kan du blive bredt orienteret, stille en masse spørgsmål og ikke mindst høre på de spændende og nye tiltag som er i støbeskeen ved vores landsforening.

Husk dette er et åbent arrangement hvor alle er meget velkomne til at deltage.

Så skal vi også til at afholde vores årlige ordinære generalforsamling.

Datoen er valgt til d. 16. marts, hvor vi håber mange vil dukke op og gøre deres mening til kende.

Vi skal melde fra HF gutterne at vores nye SteppIR antenne virker fremragende. Masser af gode kontakter er allerede revet hjem til loggen. Apropos log, så har vi snakket om at investere i betalings versionen af Ham Radio Deluxe, så har du nogen kommentarer til dette valg, så skynd dig at råbe højt..

Husk gæster altid er meget velkommen i afdelingen.

Check som altid hjemmesiden for detaljer, og nyheder.

Program:

23/02            Klubaften.

02/03            Klubaften.

08/03            EDR Forårs medlemsmøde.

09/03            Klubaften.

16/03            *** GENERAL FORSAMLING ***