Ballerup kommune har lukket for foreningslokaler, deriblandt vores
Det gælder fra 9 december til 17. januar 2021
Alle nøglebrikker er deaktiveret.
Trods alt, GODT NYTÅR
Side 9 af 38
Om det skyldes de netop udbetalte feriepenge som gør det, skal være usagt, men de seneste torsdage har vi fået demonstreret mange nye og lækre nyindkøbte radioer.
Sidst kom Michael OZ4AFR med den sidste nye Icom model, den transportable IC-705 med tilhørende rygsæk mm.
Spændende at se disse fantastiske radioer arbejde med vores store antenner.
Herunder er det Jesper OZ0JBM som får hjælp til opsætningen af hans nye Icom IC-7300
For at hjælpe lidt til i landskampen mod de andre Skandinaviske lande, langede Thomas OZ1JTE point ud i weekenden d. 10-11 Okt., fra klubstationen.
Det blev til knap 600 QSO’er over de timer som blev afsat til fornøjelsen.
Lidt i skyggen af Covid-19 udfordringerne, satte vi os for alligevel at mødes til en hyggelig contest weekend.
Et hold på lidt over en håndfuld mødtes derfor til årets helt store RTTY begivenhed, nemlig CQWW testen.
RTTY er som mode bestemt ikke død, selv om forholdene bestemt ikke gjorde det nemmere.
Men vi hyggede os og nød endnu en fin weekend sammen med vores hobby.
Nedestående foto viser Jesper, OZ0JBM som operatør.
Vi fik desværre ikke taget så meget video i løbet af weekenden, så for at få fornemmelsen af lidt mere end på et foto, så kan du kikke lidt på vores deltagelse i samme test i 2017 her:
httpv://www.youtube.com/watch?v=RSs5O-HG9c4&feature=emb_title
Så fik vi afsluttet monteringen af vores nye Yaesu G-2800DXC rotor.
Martin OZ2MA blev igen vores redningsmand, og han tog som sædvanlig en rask tur i masten.
På tag og jord, stod Thomas OZ1JTE, John OZ2J, Poul OZ2PJ og Frank OZ0FA.
Pizzaerne var gode, og en hyggelig dag endte godt.
Hvis den ikke kan holde, så giver vi en sodavand.
Klubstationen er dermed igen i topform, så kom og brug den.
Så er der et Nyhedsbrev på gaden, primært omhandlende aktiviteter i den kommende tid.
Kan findes under Download, eller på et firekte link her:
Fra OZ5BAL’s hyggeudvalg, er der kommet en indbydelse til årets store grillfest.
Vi trænger virkelig til det, efter en hård periode med nedlukning mm.
Så støt op om initiativet og tilmeld dig allerede nu.
Indbydelse til Sommerfest 2020
Som nedestående indlæg afslører, så er vi igang igen og kan byde alle velkommen tilbage.
Vi håber at se mange af jer tilbage i klubben.
Så oprandt dagen, hvor vi med glæde kan melde ud til alle vores medlemmer, at vi er i gang igen.
Det er med fornøjelse vi kan byder alle velkommen, allerede fra torsdag i næste uge, d. 18. juni.
Faktisk havde vi tilladelse til at ses allerede 11. juni, men bestyrelsen skulle lige bruge et enkelt møde, til at finde hoved og hale i genåbningen.
Vi bestemte os for at vente med den generalforsamling vi skylder fra marts, og i stedet bruge tiden til bare at mødes, hygge og snakke.
Generalforsamlingen vil blive fastlagt som noget af det første efter sommerferien.
Men lad os nu glædes over vi igen kan samles, og kig forbi klubben allerede næste torsdag.
Naturligvis vil der være et par ting, vi bør huske, og I er sikkert alle godt klar over hvad der både af vores myndigheder anbefales, og af vores kommune kræves for vi kan være i deres faciliteter.
Det kan skrives på mange fine måder, men grundlæggende er der følgende vi skal være ekstra opmærksomme på:
Hygiejne med fokus på hosteetikette, håndhygiejne og kontaktpunkter.
Kontaktreduktion med fokus på afstand.
Alle er velkommen til at bruge de 8 spritdispenserer på vores gang, og ikke mindst dem I finder i vores lokaler, til at rengøre alt man mener kan have en effekt af det, inklusive dine egne hænder og kontaktpunkter..:-).
Vi må være 9 personer i vores sofa rum, og 4 personer i vores værksted.
Derudover burde det være nemt at finde egnet snakke steder, i både køkken og på trappe reposen.
Der skal helst være 1 meters afstand imellem os, så vidt muligt. Dette er også grunden til de ovenstående antal restriktioner.
Regler som burde være nemme at efterleve.
Vi håber vi alle kan opmuntre hinanden til at overholde reglerne, så alle kan føle sig helt trygge.
Lad os mødes og genstarte sammen.
Bestyrelsen.
Som et led i næste fase af genåbningen af både Danmark og foreningslivet, er vi nu endelig med.
Derfor er det givetvis allerede i næste uge,, og altså d. 18. juni, vi åbner klubben igen.
D. 11. juni er bestyrelsen samlet, og er ved at lægge planen for genåbningen af klubben, så alle kan føle sig trygge og godt tilpas.
Så tag endelig bare tilløb til at gense både lokaler og dine radiovenner, d. 18. juni.
Det har været en lang periode vi har været på standby, og vi håber I alle vil have lyst til at være med til at få gang i løjerne igen.
I skrivende stund er der ikke helt fastlagt en ny dato for vores generalforsamling, som vi måtte aflyse tilbage i marts, hvor Mette-mor lukkede alt ned, dagen før vi skulle have generalforsamling.
Vi håber vi snart kan melde en ny dato ud, og det er et håb at få den afviklet inden sommerferien rigtig sætter ind, så vi har gjort rent bord til den nye sæson i efteråret.
På snarlig gensyn til Alle.