OZ5BAL

EDR lokalafdeling i Ballerup

Side 32 af 38

Tekst fra OZ MAJ

Så er det sidste hold SDR radioer kommet i luften, og de arbejdsomme selvbyggere, kan se tilbage på en masse gode og lærerige timer.

Det næste projekt vi har kastet os over er et Arduino mikroprocessor styret Power/SWR meter.

Vi håber på mange gode ideer til funktionalitet undervejs.

Vi går og overvejer vores rolle i årets VUS fieldday, og vi håber vi kan være med på et niveau der fastlægges senere.

Har du lyster i den retning, så sig endelig til.

Der er nogen blandt medlemmerne, der gerne vil pifte vores bar område lidt op.

Det indebærer god planlægning at ombygge en så stor del af vores lokaler, så derfor er det nu du skal råbe op, hvis du har gode ideer til et ændret udseende i vores bardisk område.

Om det bliver til noget, vil den kommende tids ideer og oplæg vise.

 

 

Alan OZ1GFU og Martin OZ2MA roder med mikrowattmeter.

 

 

 

Martin OZ2MA har lavet et godt forarbejde med sortering mm., for at få et SMD komponentbibliotek op at stå.

Der er allerede nu rigtig mange komponenttyper, og er der noget du mangler, så henvend dig til Martin, som ved hvor tingene kan findes indtil videre.

Martin OZ2MA har også gjort et stort stykke arbejde for at få vores 2M setup, med især PA trinnet, køreklart igen.

Vi har jo været væk fra aktivitetstesterne et stykke tid nu, men håber snart at være tilbage.

 

 

Husk gæster altid er meget velkommen i afdelingen.

Check som altid hjemmesiden for detaljer, og nyheder.

 

Program:

 

23/05           Klubaften

30/05           Klubaften

06/06           Klubaften.

13/06           Klubaften

 

 

Vy 73 de OZ1JTE Thomas.

Kr. Himmelfarts aktivitet

Torsdag d. 9. maj er jo som bekendt Kr. Himmelfartsdag, og der vil givet være en smule nedsat aktivitet i klubben denne aften, da mange sikkert er ude og afprøve antenner i campingvogne og sommerhuse.

Men der vil givet være medlemmer i klubben alligevel, og Fieldday gruppen har varslet et møde for de interesserede denne aften, så de store linjer kan blive fastlagt.

Tekst fra OZ April

Så er planlægningen allerede godt i gang omkring det nye Power/SWR meter, baseret på en arduino platform, som vi fik præsenteret efter vores generalforsamling. Jesper OZ0JBM og Kurt OZ9KJ, håber snart at kunne præsentere en færdig ide. Systemet bliver nemt at modificere efter behov, så har du specielle ønsker, så kom og vær med.

Efter Jørgens foredrag om LoTW, Logbook of The World, er OZ5BAL nu også godt på vej til at være en del af dette system, da vi har ansøgt om godkendelse ved ARRL.

Der er på vores hjemmeside taget hul på et par nye faciliteter, som blandt andet omfatter et online tilmeldings system til contester i klub regi, og da dette er lidt af en prøve periode, så hører webmaster Jesper OZ0JBM meget gerne, om fordele og ulemper, som folk oplever det.

 

 

Afd_Ballerup_1

Arne OZ5GQ og Martin OZ2MA skruer i 6M transverter..

 

 

 

Vores 160M/80M dipol trænger lige til et eftersyn, da vinteren har været en smule hård ved den. 160M delen har forskubbet sig 500 KHz op i frekvens, så kun 80M delen, er lige pt. brugbar. Vi håber at vi hurtigt får problemet løst.

Vores antennetuner problem i Icom HF radioen er løst. Polle OZ1IEZ og Jens OV1A fik i fællesskab reddet den fastgroet steppemotor, og fik derved gang i den interne ATU igen.

Samtidig løste Arne OZ5GQ, med hjælp fra Jesper OZ0JBM, vores problem i det nye Tektronix 150 MHz oscilloskop. De fik proppet røgen tilbage i apparatet, som nu fungerer perfekt igen.

Det er glædeligt at så mange tager del i vedligeholdelsesopgaverne.

 

Husk gæster altid er meget velkommen i afdelingen.

Check som altid hjemmesiden for detaljer, og nyheder.

 

Program:

 

18/04           Klubaften

25/04           Klubaften

02/05           Klubaften.

09/05           Klubaften

 

 

Vy 73 de OZ1JTE Thomas.

Skærtorsdag

Torsdag d. 28. marts er det jo som bekendt skærtorsdag, og Påske.

Der er intet fast programsat denne aften, og derfor opfordres alle til selv at have nøglebrik med, da der givetvis vil være et begrænset fremmøde denne aften.

Ellers ønsker bestyrelsen alle en rigtig god Påske.

« Ældre indlæg Nyere indlæg »

© 2024 OZ5BAL

Tema af Anders NorenOp ↑