Efter en forrygende vintersæson med masser af aktiviteter i klubben, er vi nu begyndt at se frem mod foråret med antennesnak mm.
Vi har fået opdateret vores komponent bibliotek med masser af spændende montagedele og SMD komponenter, så efterhånden kan man stort set finde alt til et godt projekt i skufferne.
Når dette læses har vi haft afholdt vores ordinære generalforsamling, og vi er sikre på at det sammensatte hold, vil arbejde trofast og energisk for klubbens fremtid, ligesom de tidligere hold altid har gjort.
Vi har haft et mindre nedbrud på vores UHF repeater, men den kom op at køre igen, næsten med det samme, da Arne OZ5GQ som tager sig af vedligeholdelsen, havde reservedele på lager.
Vi mødtes tidligere til en hyggelig weekend med WPX RTTY Contest, hvor vi lavede masser af spændende DX’er og kontakter til hele verden. På billedet ser man Poul OZ2PJ styre pileup’en.
Vi har snakket lidt i klubben om vi skal ride med på DMR bølgen, og vi vurderer i den kommende tid, om det er her vi skal investere. Stig OZ3XO lavede en god demonstration af systemet, med medbragt udstyr..
Poul OZ2PJ kører WPX RTTY test fra klubben.
Vi har i den senere tid kørt en lille kampagne, for at flytte en del af aktiviteten fra vores Skypegruppe over til vores aktivitetsfrekvens 144.575, men må indrømme at der stadig er plads til mange flere, så tænd din radio og sig hej på ”vores” frekvens.
Denne gang kan vi igen byde velkommen til et nyt medlem. Det er Peter OZ1PP som har fundet vej til klubben, og vi byder ham alle velkommen.
Den 20. marts håber vi mange vil tage deres hjemmegjorte puslerier med i klubben, og vise projektet frem for os andre. Måske til inspiration for andre, eller slet og ret, bare for at prale..:-)
Husk gæster altid er meget velkommen i afdelingen.
Check som altid hjemmesiden for detaljer, og nyheder.
Program:
20/03 Klubaften Vis dit Vinterprojekt frem.
27/03 Klubaften
03/04 Klubaften.
10/04 Klubaften
Vy 73 de OZ1JTE Thomas.