OZ5BAL

EDR lokalafdeling i Ballerup

Side 28 af 38

Certifikat kursus.

Endnu engang med Kurt OZ9KJ ved roret, styrer vi mod certifikatprøver til foråret.

Efter et par forespørgsler har Kurt OZ9KJ indvilget i at stå på scenen i denne vinter sæson og guide interesserede sikkert frem til et amatørradio certifikat.

Vi forventer opstart onsdag d. 22. oktober, altså ugen efter efterårsferien, så foreløbig skal vi have samlet så mange interesserede, at et hold bliver en realitet.

Den faste ugedag vil blive en onsdag ved 19:00 tiden.

Derfor skal du nu på din vej annoncere vores tiltag, og hører du om nogen med lyster i denne retning, så bed dem tage kontakt til enten klubben eller Kurt selv.

Klubben oz5bal@oz5bal.dk  – Kurt: oz9kj@smoerumnet.dk

Update: 29-09-2014
Kursusplanen kan downloades herunder
Licenskursus2014oversigt

Stillehavstur med radio. V/OZ0J Jørgen.

Efter Jørgen har afsluttet sin rejse i asien og Stillehavet, vil han komme og fortælle om hans tur og oplevelser den 16. oktober.

Vi er blevet lovet både lydklip fra de store plieups og masser af billeder.

Kom og hør med på denne ”Roadtrip” fra den anden side af jorden.

Foredraget er i øvrigt et åbent EDR foredrag, så kender du andre der har lyst til at være med, så er de meget velkomne som gæster denne aften.

Besøg hos Dansk Datahistorisk Forening

Som I givetvis allerede er orienteret om, så har vi fået en indbydelse fra Dansk Datahistorisk Forening, som har indbudt os til et besøg, og en snak om hvordan det hele startede. Derefter en præsentation af alle de mange spændende sager fra dengang, som foreningen har samlet i deres lokaler.

Da denne forening holder til på samme foreningscenter som vi selv, så vil det være ganske nemt at komme hertil.

Vi vil sammen bevæge os mod 70’erne og 80’erne d. 9. oktober Kl. 19:10, efter en samling af tropperne i vores egne lokaler Kl. 19

Tekst fra OZ September måned

Med foden halvt inde i de mørke måneder, skal vi til at tænke på vinterens puslerier.
Der er flere spændende ting på programmet til denne sæson allerede nu.
Kurt OZ9KJ har indvilget i at køre endnu et hold frem til certifikat prøverne, og vi ser frem til de mange interesserede der vil melde sig under fanerne.
Hvis du læser dette og ikke er medlem af vores forening, så skriv meget gerne, hvis du selv er, eller kender nogen, som er interesseret i at følge et certifikat kursus. Målet er en licens kategori der modsvare dine ønsker.
Derudover har Claus OZ1FDH givet tilsagn om at komme og holde et foredrag om contest på de højere bånd, og hvordan man sammensætter en god contest station. Vi venter nu på at de VHF interesserede i klubben vil finde en egnet dato.
Af de ting vi kan se tilbage på siden sidst er selvfølgelig først og fremmest en hyggelig sommerfest, som dog faldt lidt sent i år, men alle hyggede sig og så ud til både at nyde den gode grillmad og den traditionsrige æblekage fra OZ4ABO.

 


Et stemningsbillede fra vores hyggelige Grillfest.
Vi har opsat den gamle PreAmp til VHF i masten, og ligeledes flottet os, og købt en fin dualband VHF/UHF tranceiver, da vi følte at vi manglede en UHF station til FM snak i klublokalerne.
Selv om Europamesterskabet i badminton blev afholdt med hjælp fra blandt andet vores foreningscenter, så håber vi at det gik problemfrit i vores planlagte RTTY test d. 6-7. september, som jo faldt sammen med dagene for ovenstående badminton stævne.

Husk gæster altid er meget velkommen i afdelingen.
Check som altid hjemmesiden for detaljer, og nyheder.

Program:

25/09 Klubaften
02/10 Klubaften
07/10 2m NAC test. Holdet samles.
09/10 Klubaften
16/10 Klubaften
Vy 73 de OZ1JTE Thomas.

Tekst fra OZ August måned

Så kan de mørke aftener og de indendørs sysler snart skimtes i fremtiden, og det er ikke for tidligt at komme med ideer og ønsker til fælles fornøjelser i klubben.

Om det er et byggesæt du har set dig lun på, eller et radioarrangement, et spændende indkøb, eller noget helt tredje, er ikke det afgørende, men afgørende er at du råber op og inddrager os andre.

Vi har faktisk allerede nu blandt andet en Digimode contest vi vil deltage i, i løbet af september, og en anden ting vi skal forsøge med, er selvfølgelig at nappe Jørgen OZ0J, fra klubstationen, imens han rejser rundt i Stillehavet, og aktivere blandt andet T88 og KH0.

Denne gang skal vi også igen byde velkommen til et nyt medlem. Det er Flemming, som har fundet vej til vores forening, og håber vi derfor kan leve op til tilliden.

Afd Ballerup 1

Jesper OZ0JBM og Martin OZ2MA måler på 2M PreAmp..

 

NAC holdet har udtrygt ønske om at få vores PreAmp op i masten igen, så vi kan få renset ørene i tirsdags testerne.

Vi går stadig og venter på at få tilsluttet det store VHF PA trin, så vores råberi kan høres endnu længere væk.

Har du planer om aktivitet i den forstående HF Fieldday, så er det sidste udkald for at finde medsammensvorne, og få stablet noget på benene.

 

Husk gæster altid er meget velkommen i afdelingen.

Check som altid hjemmesiden for detaljer, og nyheder.

 

Program:

 

21/08           Klubaften

28/08           Klubaften

02/09           2m NAC test. Holdet samles.

04/09           Klubaften.

11/09           Klubaften

 

 

Vy 73 de OZ1JTE Thomas.

Tekst fra OZ Juli måned

Ohøj i det danske ferieland.

Her imens vi sidder i liggestolen med håndstationen, så sker der nu alligevel lidt i klubben, trods aktivitetsniveauet som altid i disse måneder er sat lidt ned i gear.

I juni måned, afholdte vi, efter mange års pause, en forrygende loppemarked dag, hvor masser af gæster og stadeholdere, var med til at gøre dagen til en rigtig hyggelig oplevelse.

Masser af fine sager skiftede hænder den dag. En lille video i vores scrapbog burde kunne findes på vores hjemmeside..

Kai OZ5KX og Jens OZ2JP i vores egen loppebod.

Så er der heller ikke langt tid til vi igen skal overveje et efterårs projekt sammen. Hvis der er nogle ønsker eller gode ideer, så er man meget velkommen til at fremlægge ideen for osandre, og inspirerer os til at være med.

Et stort ønnske fra det lille standhaftige hold, som deltager i NAC VHF testen troligt hver måned, er at få reetableret vores PreAmp i masten, og ikke mindst vores store VHF PA, som har stået stille alt for længe.

Vores store sommerfest som normalt afholdes i starten af august er desværre ikke helt programsat endnu, så her opfordres man til at holde øje med vores hjemmeside, eller selvfølgelig kikke i indbakken efter et Nyhedsbrev, da detaljer herom vil dukke op senere.

Du kan i øvrigt godt bruge sommeren til at hæve dine HF antenner, da vores egen Jørgen OZ0J sidst i august vil tage ud til KH0 og T88 for at glæde os andre med en super QSO fra den anden side af jorden. Men der er stadig en smule tid endnu, så stand by for mere info.

 

Husk gæster altid er meget velkommen i afdelingen.

Check som altid hjemmesiden for detaljer, og nyheder.

 

Program:

 

24/07           Klubaften

31/07           Klubaften

07/08           Klubaften.

14/08           Klubaften

 

 

Vy 73 de OZ1JTE Thomas.

Tekst fra OZ Juni måned

Så er vi rigtig i gang med de varme måneder, og selvom fremmødet ikke altid sprænger rammerne her i feriemånederne, så holder vi ikke lukket, da det tidligere har vist sig at mange alligevel finder vej til klubben, med sædvanlige spændende emner og puslerier til følge.

Siden sidst har vi arbejdet en smule på vores HF antenner, og så har vi endnu en gang fået en større donation fra en ”ophørt” radioamatør, som heldigvis tænkte på os, da papkasserne skulle finde en ny ejer.

Vi er altid glade for den slags, og selv om det til tider kan blive lidt trængt i vores værkstedslokale, hvor sorteringen normalt foregår, så tager vi gerne dette med, når vi omvendt kan tilbyde medlemmerne at ”fylde lommerne” godt op, inden de får lov at gå hjem.

.

 

Malte OZ1MG Igang med boremaskinen og retningskobler.

 

 

Nu er det ved at være Fieldday tid igen, og de første overvejelser er allerede i gang rundt omkring i krogene.

Vi skylder også en af vores faste foredragsholdere, Jørgen OZ0J, endnu en stor tak for et godt og forklarende foredrag, som denne gang bød på ”QSL kort, Kunsten i hvordan og hvorfor”, herunder med sideemner om Clublog og LoTW.

Efter flere års pause er deltagelsen i NAC aktivitetstesterne igen begyndt at blive rutine. Holdet mødes og kører hyggelige QSO’er på de respektive tirsdag aftener.

 

Husk gæster altid er meget velkommen i afdelingen.

Check som altid hjemmesiden for detaljer, og nyheder.

 

Program:

 

19/06           Klubaften. Sommeraktivitetsniveau

26/06           Klubaften. Sommeraktivitetsniveau

03/07           Klubaften. Sommeraktivitetsniveau

10/07           Klubaften. Sommeraktivitetsniveau

 

 

Vy 73 de OZ1JTE Thomas.

Sankthans Loppemarked d. 14. juni Kl 10:00

Så er det EDR Ballerup afdelingens tur til, efter 10 års pause, at invitere til et stort Sankthans Loppemarked lørdag den 14.juni Kl. 10:00.

Vi har fået samlet alt for mange sager på vores lagerreoler, og vil derfor gerne give andre lov at tage for sig af retterne for en billig penge, ud fra devisen – ”Vi sætter større pris på dit smil end dine penge”.

Vi har samlet adskillige komplette HF, VHF og UHF stationer, Antenner i bunkevis, både nye og brugte, udover de mange mange ting, der givetvis vil interessere selvbyggere, eller bare dem der står og mangler nye coax kabler, med de helt rigtige stik på.

Der er ud over ovenstående, bunker af PA-trin, DXpeditionsvideoer, og lysår af forskellige blæsere, småsignal rør, måleinstrumenter, udover smådele, stumper mmm.

I år vil der også være en god samling ældre CB radioer, med tilhørende test udstyr og antenner, som måske nogen vil finde interessant.

Dette er primært en hjælp så du allerede nu kan sætte kryds i kalenderen den 14. juni Kl. 10:00, og yderligere info vil komme løbende.

Som ethvert arrangement af denne art, vil der selvfølgelig være blødt brød til kaffen, når du skal rundt og trykke hænder og handle ind, og vi arbejder netop nu på at få brikkerne på plads omkring en lille DMR stand, hvor kompetente personer vil give demonstrationer af udstyr, og svare på snedige spørgsmål om systemet.

Der vil være fri adgang for andre småhandlende efter aftale, hvis du er interesseret i dit eget bord, ligesom vores veludstyret målebord meget gerne hjælper dig med at tjekke din station ud, hvis du er i tvivl om din stations udgangseffekt eller følsomhed.

Stadepladser kan bestilles her via vores hjemmeside.

booking af stadeplads

Så stay tuned….

« Ældre indlæg Nyere indlæg »

© 2024 OZ5BAL

Tema af Anders NorenOp ↑