Så kom vi igennem den store RTTY contest weekend, og fik hygget og kørt en masse radio sammen.
Vi deltog i de timer vi følte for, og resultatet af weekends strabadser blev omkring 800 QSO med det meste af verden.
Her en lille stemningsvideo:
httpv://youtu.be/RSs5O-HG9c4
Side 17 af 38
Bliv radioamatør på en Weekend
Som noget helt nyt tilbyder OZ5BAL muligheden for at blive Radioamatør med operatørlicens (D licens) på en weekend.
Konceptet er rimeligt simpelt, men alligevel meget effektivt.
Vi kalder det et faciliteret selvstudie.
Hvor vi hjælper jer i gang med at bruge de værktøjer til læring der allerede ligger på nettet.
Materiale vi bruger er udarbejdet af OZ1BXM Lars Petersen fra Holstebro, som har ydet en stor indsat for at hjælpe rigtigt mange igennem prøverne. Matrialet kan se på http://operatorlicens.dk/
Så hvis du har lyst til at deltage i studiet med efterfølgende prøve, så sker det i weekenden 28-29 oktober.
Vi starter begge dage kl. 09:00 og forventer at slutte kl. 16:00.
Der vil være lidt brød både lørdag og søndag morgen når vi starter, resten af kurset skal du selv sørge for forplejning.
Vi skal selvfølgelig nok sørge for kaffe ad libitum. Vand kan købes i klubben til normal klubpris.
100% garanti for at bestå kan vi ikke give, det er helt op til dig.
Du skal medbringe en tablet eller PC til at lave test prøverne på.
Under selve prøven er det nødvendigt at have en simpel lommeregner til rådighed.
Det er ikke tilladt at benytte programmerbar regnemaskine, smartphone, PC eller lignende til prøven.
Sidste tilmeldingsfrist til det faciliteret studie er 8 oktober, men gerne hurtigst muligt.
Tilmelding til studiet sker til Kai på oz5kx.kai@gmail.com
Hvis du ønsker at gå op til licensprøve er det er vigtigt, at du selv tilmelder dig på Energistyrelsens hjemmeside, senest den 15.10.2017: http://ens.dk/ansvarsomraader/frekvenser/radioamatoerer.
Hvis der mod forventning er for få tilmeldinger til studiet, forbeholder vi os retten til at aflyse.
Under alle omstændigheder tilbyder vi alle prøver, lige fra Operatørlicens (D licens) til den store A-licens, søndag den 29.10.2017, kl. 15:00..
Hvis du allerede nu brænder for at komme i gang, kan du sagtens kigge Lars’s hjemmeside igennem.
Har du behov for at fordybe dig yderligere, kan man hos EDR´s forlag købe bogen “Vejen til sendetilladelse”: http://edr-forlag.dk/product.asp?product=189
På vegne af aktivitetsgruppen i OZ5BAL
OZ1TBT, Thomas og OZ5KX, Kai
Vi holder til i Kulturhuset Tapeten
Magleparken 5, 1. sal, 2750 Ballerup
Se vor hjemmeside http://oz5bal.dk
Så er mørket ved at sænke sig over sæsonen, og vi er igen begyndt at finde loddekolbe og projekterne frem.
Nu er det også igen tid for at finde hen til radioen, og køre alle de fortrukne modes og typer af QSO’er, med nye som gamle teknikker.
Vi har allerede kaldt sammen til den store CQWW RTTY contest 23.-24. september, og også den største af dem alle, nemlig CQWW SSB testen sidst i oktober, har vi planlagt at være med i. Tilmeldings lister findes som altid online på vores hjemmeside, under tilmelding til contests.
Som naturlig konsekvens af de netop sammenlagte DMR net, afholder vi et åbent foredrag for alle ang. denne sammenlægning, med de nye muligheder som det nu giver brugerne.
Foredragsholderen er OZ1BZJ Michael, og datoen er 28. september. Husk alle er velkomne.
Den store ”planlæg vinterens aktiviteter” aften, som var planlagt til d. 14. september, måtte desværre aflyses i sidste øjeblik, da ordstyreren, og oplægs tovholderen, måtte prioritere anderledes denne aften. Vi venter spændt på den nye dato for mødet.
Polle OZ1IEZ måler og de gode råd vælter ned over ham..
Siden sidst har vi afholdt en kodeaften for DMR interesserede, og der var mange besøgende.
Derudover er vi ved at kikke alle vores installationer igennem, da vi gerne skulle være fintunet på dette punkt, når vi mest har brug for det. Der kan være et par ”drift forstyrrelser” undervejs, og møder du noget som ikke spiller som altid, så giv Thomas OZ1JTE besked, og han vil tage action på det.
Husk gæster altid er meget velkommen i afdelingen.
Check som altid hjemmesiden for detaljer, og nyheder.
Program:
23/09 CQWW RTTY Contest.
24/09 CQWW RTTY Contest
28/09 *** DMR nettets sammenlægning V/OZ1BZJ ***
05/10 Klubaften.
12/10 Klubaften. Ta’ dit projekt med og pral.
Vy 73 de OZ1JTE Thomas.
Dato: 28/9 Kl. 19:30. Åbent for Alle interesserede.
Endnu en gang har vi været heldige vi har fået tilbudt et foredrag.
Denne gang er det Michael OZ1BZJ der vil give gennemgang af de nuværende muligheder, i det sammenlagte Danske DMR net, nu da de 2 største net er lagt sammen.
Michael har lovet at der også vil være lidt ud over ovenstående emne.
Jens OV1A har spurgt om det ikke var på tide, igen at gå ind i contest sæsonen med stil, og kaste os over en af de store RTTY tester. For lige at se om vi stadig kan.:-)
Vi har derfor besluttet, vi deltager og hygger, i den store CQWW RTTY contest i weekenden d. 23–24. September.
Denne test er ubetinget den største RTTY test på året, så der er garanti for megen aktivitet og dermed fornøjelse.
Vi håber derfor du har lyst til at kikke forbi, enten som operatør eller som heppekor, hvor begge ting er lige værdsat.
Måske endda du kan lure et par tricks af ved de rutinerede operatører.
Mere info om netop denne test:
http://www.cqwwrtty.com/
Her et direkte link til tilmeldings skemaet her på siden.
Dette er mest for vi ikke alle kommer på samme tid og vil sidde ved radioen, men naturligvis er du meget velkommen til bare at kikke forbi, også uden tilmelding.
Kontakt person: Jens OV1A
Se nedenfor for detaljer…
Efter omlægningen af DMR nettet, er der mange der har behov for at få omkodet deres radioer.
Vi er så heldige at vi har fået Flemming OZ9RF til at komme og hjælpe med at kode radioer.
Flemming er en af de mest flittige til at opdaterer Codeplug til diverse radioer.
Der vil denne aften være mulighed for at få kodet:
Hytera MD 785 / PD 365 (Codeplug)
TYT MD-2007 (Codeplug)
TYT MD-9600 (Codeplug)
TYT MD-380/390 (Codeplug) (evt. med eksperimental Firmware)
News Flash:
Find OZ1AFR vil også denne aften besøge os, og sørge for “alle de andre DMR radioer”.
Det forlyder derfor vi vist stort set kan klare alle typer denne aften.
Hvis du har behov for hjælp til at få installeret programmeringssoftware (CPS) på din bærbare, er det ligeledes muligt denne aften.
Samtidig har Jens OV1A lovet at assisterer hvis du har en analog Baofeng som trænger til en opdatering
Så kom vi vist stort set igennem de varme sommermåneder i klubbens altid hede lokaler, men vores kolde sodavand og gode hygge, gør det alligevel værd at kikke forbi.
Vi har netop afholdt vores store sommerfest hvor medlemmerne mødtes i OZ2AW Alans have, og hyggede frem til den mørke nat med grill og kage.
Vi har set mange spændende stationer ind over vores SSTV robot på 10M de sidste måneder, med gode Es udbredelser til mange lande i Europa, og der er tit trafik på denne bedagede mode, som er hyggelig og sjov.
Vi er også begyndt at tage hul på den nye FT8 mode, som efter sigende er et godt alternativ til JT65. Der er allerede lavet rigtig gode kontakter på denne nye, og meget hurtigere mode.
Der hygges til klubbens sommerfest.
Martin OZ2MA har taget initiativ til en større tema aften, hvor vi sammen ligger planer for denne efterårssæson.
Datoen er torsdag d. 14. september, hvor alle er velkomne til at komme forbi og fortælle om deres ønsker og ideer til denne sæsons aktiviteter i klubben.
Vi håber at nå frem til en god køreplan med mange sjove og gode aktiviteter sammen.
Der er allerede nu, blevet inviteret til contest sammen i oktober måned, hvor vi forhåbentlig sammen skal lege med i CQWW SSB testen.
Nu mangler vi bare input og tovholdere til aktiviteter med alle de andre ting vi hygger med. Alt lige fra Arduinoer, Byggesæt, SDR radio, osv.
Kai OZ5KX og Thomas OZ1TBT er allerede i gang med at forberede ting omkring en kodningsaften med TYT radioer som hovedperson, og også en anden lille overraskelse er på tapetet snart fra Kai og Thomas. Herom mere senere. Se andet steds på denne side for detaljer.
Husk gæster altid er meget velkommen i afdelingen.
Check som altid hjemmesiden for detaljer, og nyheder.
Program:
24/08 Klubaften.
31/08 Vi koder din DMR håndstation. Alle er velkomne
07/09 Klubaften.
14/09 *** Temaaften om aktiviteter i efteråret ***
News Flash:
28/09 Stort foredrag om DMR systemernes sammenlægning. V/OZ1BZJ
Vy 73 de OZ1JTE Thomas.
Vi hygger os igennem sommeren med små projekter og gør klar til et spændende efterår.
På radiofronten køres der stadig en del JT65 fra klubbens station.
Vi har snakket om at deltage i årets HF Fieldday, efter en længere pause fra denne aktivitet.
Det bliver en back to basic aktivitet, hvor vi vil lade hyggen komme før konkurrencen. Vi har endnu ikke helt besluttet detaljerne, så meld endelig ind, hvis du har lyst til at være med i planlægningen. Alle er naturligvis meget velkomne.
Ind imellem er der heldigvis også godt gang i værkstedsbordene, og vi har netop besluttet at opdatere vores værktøj, i både den fine og grove afdeling, så meld gerne hvis du ser noget mangle i skufferne. Der er allerede ring/gaffelnøgle sæt på vej i fineste kvalitet, som vi har savnet et stykke tid.
På billedet ses Martin OZ2MA med en ældre Icom IC-751 som skulle bringes til live igen i VCO kredsløbet, og Polle OZ1IEZ med en Yaesu FT-857D, som skulle bringes til TX på 60M. Operationerne lykkes og alle gik smilende fra målebordet.
Vi har igen, til stor gensynsglæde for rigtig mange, fået startet vores kendte SSTV Robot op, efter en længere pause.
Robotten kører nu atter lystigt på 28.680 MHz USB. Den udsender i øjeblikket et beaconbillede hvert 20. minut, hvis du får lyst til at lytte efter den. Effekten er ca. 30 W.
Så kan vi også allerede nu annoncere vores hyggelige sommerfest. Datoen er fastlagt til torsdag d. 10 august.
Stedet bliver som sidste år, i haven hos Alan OZ1GFU. Detaljer vil komme senere i et separat Nyhedsbrev.
Husk gæster altid er meget velkommen i afdelingen.
Check som altid hjemmesiden for detaljer, og nyheder.
Program:
20/07 Sommer åbent. Forvent lidt lavere aktivitet.
27/07 Sommer åbent. Forvent lidt lavere aktivitet.
03/08 Sommer åbent. Forvent lidt lavere aktivitet.
10/08 *** Sommerfest ***
Vy 73 de OZ1JTE Thomas
Så blev VHF-UHF-SHF Fieldday weekenden afviklet, og i respekt for de mange slidsomme medamatører som var taget i marken denne weekend for at køre radio, så tog Thomas OZ1JTE op til klubstationen for at dele et par point ud til dem som kunne bruge dem.
Håber du selv har lyst til at være med næste gang fra klubstationen.
Thomas i gang ved 144 MHz stationen, imens 432 MHz stationen koger i baggrunden.