OZ5BAL

EDR lokalafdeling i Ballerup

Side 14 af 38

Klubaften flyttet et par lokaler. Julefrokost 6. dec.

Husk klubben holder Julefrokost torsdag d. 6. december, og der derfor ikke er normal klubaftenen i vores normale lokaler.

I hvert fald ikke før vi senere skal ind og slå mave i de bløde puder.:-)

Har du “glemt” at tilmelde dig, så kom bare forbi alligevel og vi finder naturligvis en plads til dig rundt om det hyggelige julebord.

Julemandens signaler igen mod Nord

Så fik det lille, men effektive antennehold, bestående af Martin OZ2MA i masten, og John OZ2J på jorden, rettet vores store HF Beam, så nord på kontrolboksen, igen er når antennen rent faktisk peger mod nord.

Denne gang gik vi yderligere effektivt til værks, og fik boret en 8 mm  bolt, gennem rotorkæber og toprør.

Vejret var perfekt til antennearbejde, da det var 0 grader. krydret med blæst og regn.

Vi takker for indsatsen.

Bolt monteret gennem kæber, for at undgå toprøret skrider.

Antennen peger igen mod nord, hvor fixpunktet er byens vandtårn i det fjerne.

Vel overstået CQWW CW

Thomas OZ1JTE bemandende klubstationen i årets CQWW CW, for at dele point ud til de hårdt arbejdende Contest stationer.

På billedet smiler Thomas bredt, lige efter at have kørt New Zealand  på 80M.

Lidt forvirring gav det ind imellem med beam retninger, da rotoren ikke sporer helt med kontrolenheden, men dette bliver forhåbentlig rettet af det friske antennehold, onsdag d. 28. november. Vi ønsker dem held og lykke og husk vanterne.

OZ1JTE igang på 80M

Månen svedet godt af i den ene side, grundet effekten i CQWW testen.

Amatør Træf Fyn Samkørsel. 4. november

Søndag d. 4. November er der igen ATF, Amatør Træf Fyn, og det er nu vi skal til at arrangere samkørsel, hvis nogen skal afsted denne weekend.

Hæng en seddel op i klubben med antal ledige pladser du har til rådighed, eller en seddel hvor der står du ønsker transport.

Link til træffets hjemmeside:

http://hamspirit.dk/news.php

 

 

Vel overstået CQWW RTTY Contest.

Det var svært at få samlet et hold til CQWW RTTY testen i år, men Thomas OZ1JTE tog tjansen som single operatør fra klubstationen, og langede point ud til de trængende.

Undervejs var der også lige 3 ekspeditioner i luften som afbrød rytmen lidt ind imellem, så det var en travl weekend.

Grill og Sommerfest vel overstået

Så fik vi endelig afholdt vores Sommerfest, som lige med nød og næppe nåede at blive afholdt mens vi med rimelighed kunne kalde det sommer.

Vi fik en dejlig aften sammen ved Bagsværd Sø på Lyngby Radios gamle QTH og grillede og hyggede til sent.

Tak til alle som deltog og ikke mindst Tonni OV2TK som havde lagt meget arbejde i både at skaffe QTH’en og arrangementet i øvrigt.

Sommerfest 20. September.

Som alle medlemmer ved, efter et Nyhedsbrev udsendt om emnet, så holder vi årets store sommerfest d. 20. september.

Vi samles og griller og hygger, så længe kræfterne holder.

Vores klublokaler vil derfor ikke officielt være åbne denne torsdag aften, men måske der alligevel er nogen som finder vej derned?.

Men forvent ikke åbent, hvis du er gæst, og vil hilse på os denne aften.

« Ældre indlæg Nyere indlæg »

© 2024 OZ5BAL

Tema af Anders NorenOp ↑