OZ5BAL

EDR lokalafdeling i Ballerup

Side 13 af 38

Vel overstået: Varme Hveder d. 16. Maj.

Som billedet herunder viser, så fik vi spist hveder og hygget om bordet i anledning af St. Bededag:

 

Endnu en gang, ganske som traditionen byder, vil klubben byde på en varm hvede, og ditto kaffe, i anledning af St. Bededag.

Vi håber at se mange rundt om bordet til hygge og røverhistorier.

Vel mødt.

Dipol repareret…igen.

Antennen vi nok har rodet med allerflest gange, måtte lige endnu en gang fires ned til hordhøjde, for at gennemgå et eftersyn med efterfølgende reparation.

I blæsten midt i april, blev antennen pludselig tavs, og vi vidste noget var sket.

Det viste sig en kabelstrips som ikke var strammet helt til, havde virket som kniv på et følsomt sted ved RF chokens udgang.

Blæsten havde vredet et kabelstykke hen over kanten på ovenstående kabelstrips, og kostede derfor et brud.

Med vores gas loddekolbe og ny mekanisk omlægning af de implicerede wirestykker, gjorde hurtigt antennen klar igen, og den blev sendt retur til tops i vores 18M Flagstang.

Antennen er nu igen som vi kender den…:-).

Så rejser “vi” til Stillehavet og lytter efter dig på radioen.

Datoen for nedenstående mulighed er ca. fra d. 16. april til 22. april 2019

Så er det tid til vores medlem, Jørgen OZ0J og hans rejsekammerat OZ1RH Palles tur til American Samoa, som er en lille Stillehavs Ø langt ude i det store Stillehav, med ægte palmer, og efter sigende også stedet hvor damerne kun går med bananskørt.
Kunne du tænke dig at lave en radiokontakt til dette sted på jorden, har du nu en unik chance.
Det bliver måske ikke nemt, da afstanden er stor, og garantier kan vi ikke udstede, men vil nogen gøre forsøget og mærke suset fra en kontakt med en ægte DX station, så vil det være muligt at gøre det fra klubbens radiostation, med høj effekt og vores store antenner.
Derudover har vi jo den fordel at vi kan følge deres anvisninger på Dansk, så vi måske er heldige at have dem et par minutter for os selv, undervejs.
Vil du læse mere om tidspunktet for turen, som i øvrigt er midt i april, og andre interessante detaljer om tures, så kig forbi Jørgens hjemmeside: Jørgens hjemmeside om KH8 turen

Vil du give det et forsøg, så snak evt. med Thomas OZ1JTE, som kan foreslå et tidspunkt, og hjælpe med at opsætte stationen til ”Kanonskuddet mod nord”, så chancerne bliver forbedret.

Generalforsamling vel overstået.

Så fik vi afholdt vores generalforsamling.

Flere poster under valget blev besat af nye kræfter, så det bliver spændende at se hvad de finder på.

Vi byder alle velkommen i bestyrelsen og holder skarpt øje med dem..:-)

På det lidt sløret billede, ses Formand Thomas, som i øvrigt blev genvalgt til en periode mere, åbne generalforsamlingen,

Indkaldelse til ordinær generalforsamling i EDR Ballerup 7. marts

Til alle medlemmer af OZ5BAL

Hermed indkaldes der til ordinær generalforsamling i EDR Ballerup, torsdag d. 07-03-2019 kl. 19:30

Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal skriftligt være formanden i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen.

Vi har brug for gode ideer og initiativer til fremtiden, så nu har du muligheden for at komme til orde, med alt det du brænder for.

Du er også meget velkommen til at komme med en kort præsentation, af noget du mener vi kan samles om i sæsonen 2019.

Går du ydermere med et ønske om at tage en tørn i bestyrelsen, vil der helt sikkert også der, kunne findes en plads til dig.

Ingen er limet til taburetterne..:-)

Dagsordenen, som kan findes under Download, indeholder årsregnskab og budget.

Vi glæder os til at se jer.

Med venlig  hilsen

Bestyrelsen

Et hurtig link til dagsordenen:

Generalforsamlingsindkaldelse 2019

 

 

En tilfældig torsdag i januar

Et par stemningsbilleder fra en tilfældig klubaften i januar.

På det ene billede ses Poul OZ2PJ forklare vores nyeste medlem Leo OZ4AED om alt det nye med FT8 osv.

Per OZ7AAW og Tonni OV2TK er de hårde tilhører, som gerne griber ind, hvis Poul træder ved siden af i forklaringerne..:-)

På det andet billede ses vores benhårde revisor Jørgen OZ0J, som er i gang med at rulle ærmerne op, da det netop færdige Årsregnskab skal revideres.

Kurt OZ9KJ til venstre har netop godkendt det, ligeledes som Revisor, så Frank OZ0FA vores kasserer til højre, venter spændt på resultatet.

          

Vintersæsonen og Ny printer

Så kom vi op i gear efter årsskiftet igen, og vi har de sidste par torsdage rodet en del med opsætning af Hamradio deluxe, Yaesu FT-891, WSJT mm. Vores nyeste medlem Leo OZ4AED har nemlig besluttet også at blive en del af den nyeste teknik, selv om han er sprunget på radio bølgen igen, efter 15 års pause. Så vi er ved at køre ham i stilling med hans nye radio til alt det nye.

Derudover har vi fået en fin ny(brugt) printer. Endda en farve laser med netværkstilslutning og en masse smarte funktioner. Vores gamle som står til venstre i billedet, som har været en prøvelse for mange i klubben, grundet opvarmningstiden, kan nu endelig skrottes og vi glæder os meget til at se de første print fra den nye maskine.

Ellers er vi, som du ser af ovenstående igen i fuld gang med vintersæsonen, så kom forbi og vær med til at få en hyggelig aften, som der næsten altid er garanti for i vores lokaler.

         

Her ses størrelsesforskellen fra den gamle printer til venstre, og den nye.

Velkommen til 2019

Så er vi igang igen efter Jul og Nytår, og holder åbent som altid torsdag aften. Første klubdag efter ferien er 3. Januar.

Kom og vær med til at præge sæsonen 2019, hvor der stadig er plads til gode ideer og initiativer.

God Jul til alle

Efter en veloverstået og hyggelig Gløgg og æbleskive aften, er der nu kun tilbage at ønske hinanden glædelig Jul d. 20. december, hvor vi lige en sidste gang mødes inden Jul.

Flere ønskede allerede god Jul under gløggen d. 13., og sagde på gensyn næste år.

Fra OZ5BAL skal der også lyde en Glædelig Jul til Alle som har været med til at gøre det hyggeligt at mødes i årets løb.

« Ældre indlæg Nyere indlæg »

© 2024 OZ5BAL

Tema af Anders NorenOp ↑