OZ5BAL

EDR lokalafdeling i Ballerup

Side 11 af 38

Vi er i fuld gang igen.

Efter en god lang juleferie er vi nu igang igen med masser af spændende ting.

Især radiohjørnet er altid godt besat, og der afledes mange gode snakke om radioteknik og QSO afvikling undervejs med de mange QSO’er, der især afvikles med FT8 i disse tider.

Derudover har Thomas OZ1JTE repareret vores store 3-faset strømforsyning til det store Skanti anlæg. Den havde 2 kortsluttet dioder i 2 af diodebroerne.

Da Skanti anlægget alligevel var under lup i den efterfølgende test, fandt Thomas ud af at frekvensgangen ikke var helt god i TX båndbreddens område, og der måtte et helt andet 45 MHz mellemfrekvensfilter til for at gøre den mere ret, og uden ripple.

Nu sender anlægget samme effekt ud, uanset om dine digimode toner ligger på 600 Hz, 1KHz eller 2,6 KHz.

Vi har allerede i år også snakket Rasberry PI 4, Linux ud over radioteknik, som remote kontrol og loop antenner, som den Martin OZ2MA lige har “udstillet” i klubben, så det er med at holde tungen lige i munden undervejs.;-)

Kom gerne og vær med.

I øvrigt er der god plads i de mere planlagte aktiviteters kalender, så har du noget vi skal samles om, så bare sig til.

Vi har flere interessante ting i støbeskeen, hvis tingene falder på plads. 

 

Godt Nytår 2020

Din radioklub ønsker alle medlemmer, og naturligvis også alle andre, et rigtig Godt Nytår.

Vi håber på mange spændende timer i det nye år, med tekniske projekter, antenne eksperimenter, og hyggelige stunder i værkstedet.

73 es hny de OZ5BAL

Vel overstået Gløgg og Æbleskive aften

Her et par stemningsbilleder fra en hyggelig aften med gløgg og æbleskiver.

Vi ønskede hinanden glædelig Jul, men dem som glemte at råbe det inden de gik, får lige chancen igen den 19. dec., hvis man lige ønsker sig en sidste dosis radiohygge, inden juleferien for alvor rammer os.

Glædelig Jul til Alle fra din Radioklub OZ5BAL.

       

Gløgg og Æbleskiver d. 12. dec.

Så blev det tid til årets hyggelige gløgg og æbleskive aften.

Her tæt på denne Lucia dag har vi naturligvis pyntet op i lokalerne og vi er klar til en hyggelig aften.

Kom og vær med.

Veloverstået Julefrokost 2019

Så fik vi holdt årets hyggelige Julefrokost.

Videoen herunder viser lidt stemning fra aftenen.

Tak til alle som gjorde det til et hyggeligt arrangement.

En special tak til dem som stod i køkkenet, og ikke mindst reddede situationen på rekordtid, da vi fandt ud af at maden blev leveret kold, og vi selv skulle varme den.

Alt fra lightere, trangia sæt, ovne og mikrobølger kom i brug.

*** Julefrokost *** 5. dec.

Så er Julen skudt igang i OZ5BAL

Se det netop udsendte Nyhedsbrev ang. julefrokosten d. 5 dec.

Derefter går det løs med Gløgg og Æbleskiver d. 12. dec.

Sidste chance for at ønske hinanden god Jul er 19. dec.

Men læs Nyhedsbrevet og se alle detaljer:

Julefrokost Indbydelse

 

Vel overstået SAC SSB contest

Så fik vi deltaget i den hyggelige SAC contest i weekenden d. 12-13 oktober.

Søren OZ9U, Poul OZ2PJ, Michael OZ7MRH, Jørgen OZ0J, Thomas OZ1JTE, Kurt OZ2KB, OZ0FA Frank,  og OZ2J John kikkede forbi i weekenden og gjorde det til en god oplevelse.

Forholdene var jo som de nu er på denne tid, men alligevel var der da spændende kontakter alligevel.

Håber andre kan få lyst til at deltage en anden gang.

httpv://youtu.be/GUHQ2z7GTQU

 

Vel overstået foredrag med OZ0J

Så fik både gæster og medlemmer af OZ5BAL en detaljeret roadtrip til American Samoa, via Caifonlen’s kendte radioamatører.

Vi fik lov at kikke en smule med ved besøget hos Elecraft, høre om hvor meget der kan være i en skiboks, når det hele ved en fejl havner på gulvet i en lufthavn, osv.

Især var det interessant at høre lydklip fra begge ender af Pile-up’en, da det gik løs, og en sjælden indføring i FT8 Fox/Hound, fra den varme ende af Pile-up’en. 

Vi takker Jørgen for foredraget og alle gæster for besøget.

 

Mini manual til vores klubstation

Efter ønske har vi udarbejdet en lille mini manual til de funktioner ved vores klubstation, som måske ikke er så meget brugt, ud over ved DX og Contest.

Har du lyst til at kikke på det og få mere viden om hvordan man kan udnytte vores klubstation endnu bedre, så kig i den lille maual under “Download” og “Dokumenter”.

For nemedens skyld, er her en direkte link til pdf filen:

Mini manual OZ5BAL

 

 

« Ældre indlæg Nyere indlæg »

© 2025 OZ5BAL

Tema af Anders NorenOp ↑