OZ5BAL

EDR lokalafdeling i Ballerup

Side 10 af 38

Torsdag d. 28 maj, stadig lukket ned, meeen…

Vi holder stadig lukket grundet den situation vi alle kender.

Derfor er vi også d. 28. maj nødt til igen at være nedlukket.

Men nu kan der næppe være langt igen, før vi igen kan mødes og nyde vores hyggelige møder og hobby sammen.

Inden for kort tid håber vi at være igang igen.

Vores kommune har lukket op for udendørs aktiviteter i forbindelse med foreninger, så vi kunne vel godt mødes og lave noget antennearbejde, skovrydning på terrænet ved trådantennerne, og endda vel også en aften med grill på P-pladsen ville være inden for rækkevidde nu.

Så bare råb op, på mail eller Skype, hvis du snart ikke kan vente mere, og har en god ide.:-)

Vi håber snart vi ses igen, og brug lidt af ventetiden til at finde på noget spændende vi kan gå igang med, når vi atter kan ses.

Har du lyst til at mødes på radioen, så væg tid og sted, og annoncer det på vores Nyhedsgruppe på mail.

Måske er der mange andre end dig selv som savner at høre de andre stemmer.

Hilsner, og med håbet om lidt mere tålmodighed endnu,

Bestyrelsen.

Torsdag d. 14. Maj. Stadig lukket ned

Som du sikkert allerede havde forudset, så er klubben stadig officielt lukket, torsdag d. 14. Maj.

Vi beklager, men vender stærkt tilbage, når denne højst besynderlige situation er overstået.

På mailgruppen “contester”, er vi i fuld gang med at finde en løsning og plan til vores rotor reparation.

Er du ikke med på denne liste og gerne vil deltage, så skriv til vores kasserer Frank OZ0FA, som vil sætte dig på listen.

Status er lige nu at ny rotor er indkøbt, og ligeledes en stød absorber, som skal kunne tage de vildeste riv i antennen i hård vind, og sidst er der indkøbt et beslag til at fiksere toprøret til masten under reparations arbejdet.

Så vi er meget tæt på at være klar, til at finde den perfekte vejr dag og stå til tops i masten og gå i gang, så vi er klar til vi snart mødes igen i vores lokaler.

Vi ses forhåbentlig alle snart.

Rotor gav op i stormen Laura

Knap havde vi sundet os oven på vores ærgrelige aflysning af generalforsamlingen d. 12 marts, da vi netop på denne samme dag også fik besøg af stormen Laura som kom rasende ind over Sjælland.

Dette var desværre lige hård nok kost, for vores ellers forholdsvise nye, og formodede ret stærke rotor, vi skiftede til for få år siden.

Vores rotor gav som sagt op, og ryddede en del tænder i gearet, så antennen og toprør, lystigt drejede med i vinden som en anden propel.

For at undgå yderligere skader, var et lille hold hurtigt på banen dagen efter.

Vi sendte Martin OZ2MA op i masten, og han låste toprøret til masterøret, så alt blev låst sammen.

Dette betyder naturligvis også at rotoren IKKE kan dreje, og du kan derfor ikke bruge rotoren fra radiorummet.

Vi arbejder på at finde en anden rotor og derudover ligge en plan, til 2. halvleg i masten, når vejret og planen er klar.

En lille video på den ret barske dag for arbejdet kan kan ses her, og vi beklager den meget ringe lyd, da blæsten var temmelig hård.

httpv://www.youtube.com/watch?v=WCKoUyCxq1M

 

ALT AFLYST d. 12., 19. og 26. marts

*** Breaking News ***

Vi følger de Danske myndigheders opfordring og lukker alt aktivitet ned de næste 14 dage, og derfor er d. 12. og 19. marts lukket ned for aktivitet.

Dette rammer også vores generalforsamling d. 12. marts som derfor er AFLYST.

Mere information omkring situationen vil komme på medlemmernes Nyhedsmail løbende, når der er nyt.

Vi beklager ulejligheden hvis nogen går forgæves.

Vi vender snart stærkt tilbage.

Bestyrelsen.

AFLYST> Indkaldelse til ordinær generalforsamling i OZ5BAL

Til alle medlemmer af OZ5BAL

Hermed indkaldes der til ordinær generalforsamling i EDR Ballerup, torsdag d. 12-03-2020 kl. 19:30

Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal skriftligt være formanden i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen.

Vi har brug for gode ideer og initiativer til fremtiden, så nu har du muligheden for at komme til orde, med alt det du brænder for.

Du er også meget velkommen til at komme med en kort præsentation, af noget du mener vi kan samles om i sæsonen 2020.

Går du ydermere med et ønske om at tage en tørn i bestyrelsen, vil der helt sikkert også der, kunne findes en plads til dig.

Ingen er limet til taburetterne..:-)

Dagsordenen, som kan findes under Download, indeholder også årsregnskab.

Vi glæder os til at se jer.

Med venlig  hilsen

Bestyrelsen

Et hurtig link til dagsordenen: Indkaldelse til GF i OZ5BAL

 

 

Spændende instrumenter til klubben

Vi er igen blevet velsignet med en fin donation.

Denne gang blev det til en ordentlig omgang HP måleinstrumenter.

Blandt de mange kendinge, dukkede der også et par mere ukendte op.

På billedet ses udstyr som Receiver, Transmitter, Downconverter, RF-moduler mm., og disse sager er vi ikke helt sikker på hvad vi kan få ud af.

Er du bekendt med disse typer, så må du meget gerne skrive til os, og give os et praj om, hvordan vi får mest sjov ud af sagerne.

Det skal jo ikke være spectrum analysatorer og frekvenstællere og signal generatorer det hele.;-)

Vi er i fuld gang igen.

Efter en god lang juleferie er vi nu igang igen med masser af spændende ting.

Især radiohjørnet er altid godt besat, og der afledes mange gode snakke om radioteknik og QSO afvikling undervejs med de mange QSO’er, der især afvikles med FT8 i disse tider.

Derudover har Thomas OZ1JTE repareret vores store 3-faset strømforsyning til det store Skanti anlæg. Den havde 2 kortsluttet dioder i 2 af diodebroerne.

Da Skanti anlægget alligevel var under lup i den efterfølgende test, fandt Thomas ud af at frekvensgangen ikke var helt god i TX båndbreddens område, og der måtte et helt andet 45 MHz mellemfrekvensfilter til for at gøre den mere ret, og uden ripple.

Nu sender anlægget samme effekt ud, uanset om dine digimode toner ligger på 600 Hz, 1KHz eller 2,6 KHz.

Vi har allerede i år også snakket Rasberry PI 4, Linux ud over radioteknik, som remote kontrol og loop antenner, som den Martin OZ2MA lige har “udstillet” i klubben, så det er med at holde tungen lige i munden undervejs.;-)

Kom gerne og vær med.

I øvrigt er der god plads i de mere planlagte aktiviteters kalender, så har du noget vi skal samles om, så bare sig til.

Vi har flere interessante ting i støbeskeen, hvis tingene falder på plads. 

 

Godt Nytår 2020

Din radioklub ønsker alle medlemmer, og naturligvis også alle andre, et rigtig Godt Nytår.

Vi håber på mange spændende timer i det nye år, med tekniske projekter, antenne eksperimenter, og hyggelige stunder i værkstedet.

73 es hny de OZ5BAL

Vel overstået Gløgg og Æbleskive aften

Her et par stemningsbilleder fra en hyggelig aften med gløgg og æbleskiver.

Vi ønskede hinanden glædelig Jul, men dem som glemte at råbe det inden de gik, får lige chancen igen den 19. dec., hvis man lige ønsker sig en sidste dosis radiohygge, inden juleferien for alvor rammer os.

Glædelig Jul til Alle fra din Radioklub OZ5BAL.

       

Gløgg og Æbleskiver d. 12. dec.

Så blev det tid til årets hyggelige gløgg og æbleskive aften.

Her tæt på denne Lucia dag har vi naturligvis pyntet op i lokalerne og vi er klar til en hyggelig aften.

Kom og vær med.

« Ældre indlæg Nyere indlæg »

© 2024 OZ5BAL

Tema af Anders NorenOp ↑