EDR lokalafdeling i Ballerup

Kategori: News (Side 9 af 37)

Ny Rotor monteret

Så fik vi afsluttet monteringen af vores nye Yaesu G-2800DXC rotor.

Martin OZ2MA blev igen vores redningsmand, og han tog som sædvanlig en rask tur i masten.

På tag og jord, stod Thomas OZ1JTE, John OZ2J, Poul OZ2PJ og Frank OZ0FA.

Pizzaerne var gode, og en hyggelig dag endte godt.

Hvis den ikke kan holde, så giver vi en sodavand.

Klubstationen er dermed igen i topform, så kom og brug den.

Så kører bussen igen.

Så oprandt dagen, hvor vi med glæde kan melde ud til alle vores medlemmer, at vi er i gang igen.

Det er med fornøjelse vi kan byder alle velkommen, allerede fra torsdag i næste uge, d. 18. juni.

Faktisk havde vi tilladelse til at ses allerede 11. juni, men bestyrelsen skulle lige bruge et enkelt møde, til at finde hoved og hale i genåbningen.

Vi bestemte os for at vente med den generalforsamling vi skylder fra marts, og i stedet bruge tiden til bare at mødes, hygge og snakke.

Generalforsamlingen vil blive fastlagt som noget af det første efter sommerferien.

Men lad os nu glædes over vi igen kan samles, og kig forbi klubben allerede næste torsdag.

Naturligvis vil der være et par ting, vi bør huske, og I er sikkert alle godt klar over hvad der både af vores myndigheder anbefales, og af vores kommune kræves for vi kan være i deres faciliteter.

Det kan skrives på mange fine måder, men grundlæggende er der følgende vi skal være ekstra opmærksomme på:

Hygiejne med fokus på hosteetikette, håndhygiejne og kontaktpunkter.

Kontaktreduktion med fokus på afstand.

Alle er velkommen til at bruge de 8 spritdispenserer på vores gang, og ikke mindst dem I finder i vores lokaler, til at rengøre alt man mener kan have en effekt af det, inklusive dine egne hænder og kontaktpunkter..:-).

Vi må være 9 personer i vores sofa rum, og 4 personer i vores værksted.

Derudover burde det være nemt at finde egnet snakke steder, i både køkken og på trappe reposen.

Der skal helst være 1 meters afstand imellem os, så vidt muligt. Dette er også grunden til de ovenstående antal restriktioner.

Regler som burde være nemme at efterleve.

Vi håber vi alle kan opmuntre hinanden til at overholde reglerne, så alle kan føle sig helt trygge.

Lad os mødes og genstarte sammen.

Bestyrelsen.

Torsdag d. 11. juni. Nu er vi næsten igang igen.

Som et led i næste fase af genåbningen af både Danmark og foreningslivet, er vi nu endelig med.

Derfor er det givetvis allerede i næste uge,, og altså d. 18. juni,  vi åbner klubben igen.

D. 11. juni er bestyrelsen samlet, og er ved at lægge planen for genåbningen af klubben, så alle kan føle sig trygge og godt tilpas.

Så tag endelig bare tilløb til at gense både lokaler og dine radiovenner, d. 18. juni.

Det har været en lang periode vi har været på standby, og vi håber I alle vil have lyst til at være med til at få gang i løjerne igen.

I skrivende stund er der ikke helt fastlagt en ny dato for vores generalforsamling, som vi måtte aflyse tilbage i marts, hvor Mette-mor lukkede alt ned, dagen før vi skulle have generalforsamling.

Vi håber vi snart kan melde en ny dato ud, og det er et håb at få den afviklet inden sommerferien rigtig sætter ind, så vi har gjort rent bord til den nye sæson i efteråret.

På snarlig gensyn til Alle.

Torsdag d. 28 maj, stadig lukket ned, meeen…

Vi holder stadig lukket grundet den situation vi alle kender.

Derfor er vi også d. 28. maj nødt til igen at være nedlukket.

Men nu kan der næppe være langt igen, før vi igen kan mødes og nyde vores hyggelige møder og hobby sammen.

Inden for kort tid håber vi at være igang igen.

Vores kommune har lukket op for udendørs aktiviteter i forbindelse med foreninger, så vi kunne vel godt mødes og lave noget antennearbejde, skovrydning på terrænet ved trådantennerne, og endda vel også en aften med grill på P-pladsen ville være inden for rækkevidde nu.

Så bare råb op, på mail eller Skype, hvis du snart ikke kan vente mere, og har en god ide.:-)

Vi håber snart vi ses igen, og brug lidt af ventetiden til at finde på noget spændende vi kan gå igang med, når vi atter kan ses.

Har du lyst til at mødes på radioen, så væg tid og sted, og annoncer det på vores Nyhedsgruppe på mail.

Måske er der mange andre end dig selv som savner at høre de andre stemmer.

Hilsner, og med håbet om lidt mere tålmodighed endnu,

Bestyrelsen.

Torsdag d. 14. Maj. Stadig lukket ned

Som du sikkert allerede havde forudset, så er klubben stadig officielt lukket, torsdag d. 14. Maj.

Vi beklager, men vender stærkt tilbage, når denne højst besynderlige situation er overstået.

På mailgruppen “contester”, er vi i fuld gang med at finde en løsning og plan til vores rotor reparation.

Er du ikke med på denne liste og gerne vil deltage, så skriv til vores kasserer Frank OZ0FA, som vil sætte dig på listen.

Status er lige nu at ny rotor er indkøbt, og ligeledes en stød absorber, som skal kunne tage de vildeste riv i antennen i hård vind, og sidst er der indkøbt et beslag til at fiksere toprøret til masten under reparations arbejdet.

Så vi er meget tæt på at være klar, til at finde den perfekte vejr dag og stå til tops i masten og gå i gang, så vi er klar til vi snart mødes igen i vores lokaler.

Vi ses forhåbentlig alle snart.

Rotor gav op i stormen Laura

Knap havde vi sundet os oven på vores ærgrelige aflysning af generalforsamlingen d. 12 marts, da vi netop på denne samme dag også fik besøg af stormen Laura som kom rasende ind over Sjælland.

Dette var desværre lige hård nok kost, for vores ellers forholdsvise nye, og formodede ret stærke rotor, vi skiftede til for få år siden.

Vores rotor gav som sagt op, og ryddede en del tænder i gearet, så antennen og toprør, lystigt drejede med i vinden som en anden propel.

For at undgå yderligere skader, var et lille hold hurtigt på banen dagen efter.

Vi sendte Martin OZ2MA op i masten, og han låste toprøret til masterøret, så alt blev låst sammen.

Dette betyder naturligvis også at rotoren IKKE kan dreje, og du kan derfor ikke bruge rotoren fra radiorummet.

Vi arbejder på at finde en anden rotor og derudover ligge en plan, til 2. halvleg i masten, når vejret og planen er klar.

En lille video på den ret barske dag for arbejdet kan kan ses her, og vi beklager den meget ringe lyd, da blæsten var temmelig hård.

httpv://www.youtube.com/watch?v=WCKoUyCxq1M

 

ALT AFLYST d. 12., 19. og 26. marts

*** Breaking News ***

Vi følger de Danske myndigheders opfordring og lukker alt aktivitet ned de næste 14 dage, og derfor er d. 12. og 19. marts lukket ned for aktivitet.

Dette rammer også vores generalforsamling d. 12. marts som derfor er AFLYST.

Mere information omkring situationen vil komme på medlemmernes Nyhedsmail løbende, når der er nyt.

Vi beklager ulejligheden hvis nogen går forgæves.

Vi vender snart stærkt tilbage.

Bestyrelsen.

« Ældre indlæg Nyere indlæg »

© 2024 OZ5BAL

Tema af Anders NorenOp ↑