EDR lokalafdeling i Ballerup

Kategori: News (Side 24 af 37)

VHF – UHF – SHF Fieldday 4-5. Juli

Denne weekend vil danne rammen om EDR’s traditionsrige VUS Fieldday.

Altså Contest på de høje bånd fra 6M og op til de helt små bølgelængder.

Midt i 90’erne vandt EDR Ballerup denne Contest flere år i træk blandt mange deltagende EDR afdelinger, og vandrepolalen som blev vundet til ejendom, pryder stadig i dag vores lokaler.

Denne gang vil vi gøre det en smule anderledes. Vi vil mødes, og på deltid, give point ud til de mange arbejdsomme lokalafdelinger, som har fundet vej ud til en masse lokale gode placeringer, for at gøre det så godt som muligt.

Vi har køreklare stationer på 144 MHz (2M) og 50 MHz (6m), og kan starte op umiddelbart på disse bånd. 1296 MHz 23 CM, og givetvis også andre bånd, kan arrangeres, men så er det altså nu du skal i gang.

Så vel mødt 4.-5.Juli, hvor vi vil køre radio og have det hyggeligt.

Yderligere oplysninger kan fås her:

VHF udvalgets indbydelse

Tekst fra OZ Juni

Juni måneds ferieture og udeliv er for alvor begyndt, og vores antenner er altid rettet mod fjerne destinationer, hvor vores medlemmer holder til.

Vi har haft besøg af Kenneth OZ1IKY og Nils-Bo som fortalte om et spændende radiosport arrangement, som løber af stablen i oktober måned. Vi er i gang med at få overblik over, hvor vi kan bidrage med vores indsats.

Vi har igen taget hul Arduino sjov. Nu med en forventet månedlig Arduino aften, som giver de interesserede mulighed for at vise, og demonstrerer, nye tiltag siden sidst.

Vores nye Nøglebrik system er netop sat i drift på vores foreningscenter, og er du i tvivl om brugen, så henvend dig til en fra bestyrelsen, og få en sidemandsoplæring.

Afd Ballerup 1

Kenneth OZ1IKY fortæller om store planer med kaldesignalet OZ2RF

 

Vi har rundsendt et oplæg til områdes Privatradiobrugere, hvor vi opfordrer til at benytte sig af husly hos os, for at mødes på jævnlig basis. Vi håber på god respons, og ser hvad fremtiden bringer på dette område.

Her i de varmeste sommermåneder må man forvente en lidt lavere klubaktivitet, men vi holder åbent hver torsdag sommeren igennem, og skal som altid nok finde spændende emner, og projekter at kaste os over.

Husk gæster altid er meget velkommen i afdelingen.

Check som altid hjemmesiden for detaljer, og nyheder.

 Program:

 

18/06            Klubaften. Ta’ dine Arduino projekter med

25/06            Klubaften. Fieldday. Skal/Skal ikke?

02/07            Klubaften.

09/07            Klubaften.

16/07            Klubaften.

21. Maj. Ta’ dit Arduino projekt med.

Efter lidt pause med Arduino puslerierne, vil vi prøve at samle lidt op på vores projekter. Ufærdige som afsluttet projekter er altid god inspiration for os andre. Så tag med hvad du ønsker at vise.

Især opfordres dem der ikke helt nåede i mål med deres SWR/Power meter i vinter, at samle op på disse denne aften.

Tekst fra OZ Maj

Maj måned. Sol, antenner og udendørs sjov med radioen.

Så fik vi afsluttet vores certifikat kurser, og vi håber alle opnåede hvad de ønskede. Vi følger med spænding svarene fra Erhvervsstyrelsen.

Vi fik fejret vores 40- års jubilæum med maner, og den Kinesiske menu var udsøgt.

Vores VHF PreAmp er igen køreklar, og vi mangler bare at komme retur med den i masten. Martin OZ2MA fik repareret den under supervision af OZ5GQ Arne.

Som gave til os selv, og for at markere vores 40 års dag, har vi flottet os med fine nye hynder til vores bænkesæt.

Hold da op, det er flot, og vi indbyder alle til at komme forbi, og hoppe i de nye møbler.

Afd Ballerup 1

Et udsnit af prøve deltagerne med formand OZ1JTE til højre.

 

Læremester Kurt OZ9KJ foreviger holdet.

 

 

Vi håber når dette læses, at have haft besøg af Kenneth OZ1IKY og Nils-Bo OZ1ETA, som har løftet sløret for en større Sjællandsk satsning, i forbindelse med en større HF Contest event.

Vi planlægger i denne tid om hvorvidt og hvordan vi vil deltage i årets Fielddays. Der har været flere muligheder fremme ang. disse arrangementer, og de fleste af forslag har indtil videre indeholdt Buzz-words som Flæskesteg og råhygge, så det lover godt.

Vi har siden sidst udsendt et ”Aktivitets katalog” på medlemsmail, og vi håber det vil sætte skub i tankerne og aktiviteterne i den kommende tid, efter sommeren.

 

Husk gæster altid er meget velkommen i afdelingen.

Check som altid hjemmesiden for detaljer, og nyheder.

 

Program:

 

21/05            Klubaften. Ta’ dine Arduino projekter med

28/05            Klubaften. Vi snakker Fieldday muligheder

04/06            Klubaften. Vi kikker på loppemarked effekter

11/06            Klubaften. Nedsat aktivitet pga. sommeren

18/06            Klubaften. Nedsat aktivitet pga. sommeren

 

 

Vy 73 de OZ1JTE Thomas.

Kr. Himmelfart 14. Maj

Så ryger vi endnu en gang ind i en Helligdag en torsdag aften.

Om døren er lukket eller åben må du nok selv finde ud af, ved at ruske i døren.

De tidligere gange med Kr. Himmelfart har der dog altid være åbent, men forvent et lidt lavere aktivitets niveau.

 

7. maj: Infoaften om Top sjællandsk Radio event.

7. maj får vi besøg af et par meget kompetente herrer udi Radiosport.

OZ1IKY Kenneth og OZ1ETA Nils-Bo kommer og fortæller om et Radiosport arrangement der netop nu er i støbeskeen. Altså en HF Contest med nøgleord som “Danmarks Rekord” og “Stort setup”, og ikke mindst en invitation til at deltage, på et senere tidspunkt på året.

Kom og lyt med, og hør hvad de 2 herrer vil fortælle om arrangementet.

St. Hvededag

Husk klubben, i stil med tidligere år, selvfølgelig byder på en varm Hvede torsdag d. 30 april.

Der vil være kaffe på kanden hele aftenen, som supplement til de varme hveder, og hyggen rundt om bordet.

Vel mødt….

Nye radioamatører på vej

Man kunne fristes til at tro at nogle mennesker ligefrem kan lide at gå til eksamen –  for når man gennem hele vinteren vælger at benytte sine onsdag aftener til at gå på radio-amatør forberedende kursus, og så   til sidst bruger en lørdag til at ’svede’ over licensprøven…så er man både dedikeret og målrettet.

Kursus 1

Radioklubben OZ5BAL annoncerede sidste sommer et kursus, hvor radiointeresserede både kunne lære om hvordan man ’opfører’ sig, når man kommunikere med hele verden på en amatørradio – og samtidig opnår  et vist kendskab til den teknologi, der ligger bag.

Klubbens tilbud blev udsendt i radio-amatørkredse…og mange interesserede meldte sig.

Naturligvis hoppede nogle af klubbens medlemmer med på kursusvognen for på den måde at kunne gøre brug af klubbens udstyr men der kom også gæster udefra.

En gruppe sejlere planlægger at tage på langfart og ønsker sig en radioamartør licens, så de kan ’snakke med omverdenen’ når det bliver vindstille på ’stillehavet’ – noget skal tiden jo gå med J

Og på DTU-diplom, som til daglig stiller lokaler til rådighed for satellitklubben AMSAT-OZ,  blev tilbuddet  udsendt til de elektronikinteresserede. Et par studerende valgte at udvide horisonten til ikke kun at omfatte internettet men lod sig rive med og fik en god tid med radioteknik og ’en god sømandshistorie fra den virkelige verden’.

 

En blanding af nervøsitet og opstemthed præger naturligvis forsamlingen efter at have været til prøve men heldigvis er der overskud til et stort smil da eksamen var overstået.

Kursus 2

Et lille udplug af kursister sammen med OZ5BAL’s formand Thomas Gosvig længst til højre.

Tilbage er der kun at afvente Erhvervsstyrelsens ’dom’ og håbe på at amatør-radio-licensen er kommet i hus.

Tak til OZ5BAL for godt samarbejde med både sejlere og DTU-diplom

Kurt Jeritslev, OZ9KJ, til daglig lektor på DTU-diplom

 

Certifikat prøver i dag

I dag lørdag den 18.  april holdes der Certifikat prøver i afdelingen.

Derfor må der forventes lidt tyssen på folk, hvis der kommer medlemmer for at køre radio i tidsrummet mellem Kl. 13 og 15.

Vi ønsker Alle 17 tilmeldte til prøven pøj-pøj, og håber I vil vende tilbage med resultatet, når det forelægger om nogle uger.

Klubben er altid åben for jer alle, hvis i en dag får lyst til igen at gæste os.

 

« Ældre indlæg Nyere indlæg »

© 2024 OZ5BAL

Tema af Anders NorenOp ↑