EDR lokalafdeling i Ballerup

Kategori: News (Side 18 af 37)

Tekst fra OZ Maj

Vi er nu kommet godt ind i forårets aktiviteter som indeholder flere antenneprojekter og udendørs sysler.

Vi skal se om der bliver plads til lidt ændringer omkring vores antenne omskifter ude på det grønne areal, da der har været ønsker om en lidt anden konfiguration af lytteantennerne, og sendeantenne opsætningen, fra HF folkene.

Vi har nu fået storskærmen i vores lokaler til at spille med alle Windows maskiner, og det er en snedig og nem måde at vise sine egne ting på via wifi skærmen. Kom og se med.

Vores færdige High-Power lowpass filter til 6M.

 

Endnu engang må vi beklage den ulejlighed som gæster i foreningen har haft grundet asfaltarbejde ved vores P-plads, men det skulle nu være helt i orden, og klar til brug i mange år frem. Flot ser det ud. Godt vi havde liften til HF antennen ude, lige inden det gik løs, da det nok ikke ville have bragt lykke at slå støttebenene ned i den fine nye asfalt.

Da Kr. himmelfartsdag sørme igen rammer en torsdag, så prøv alligevel at rusk i døren, da nogen af vores medlemmer givetvis vil finde vej til vores lokaler denne aften. Måske vores radiobølger fra klubstationen, vil fare uventet godt til himmels denne aften.

 

Husk gæster altid er meget velkommen i afdelingen.

Check som altid hjemmesiden for detaljer, og nyheder.

 

Program:

25/05            Kr. Himmelfart. Forvent en smule lav aktivitet.

01/06            Klubaften. Linux foredrag V/ Ole OZ6OH

08/06            Klubaften. Kageaften. Hvem melder sig?

15/06            Klubaften. Ta’ dit projekt med og pral.

Tekst fra OZ April

Så fik vi holdt både EDR forårsmøde, Generalforsamling, bygget om, og hentet fine nye stole, udover de sædvanlige ting som altid foregår i foreningen. PuuHa.

”Torsdags radio” kører stadig med Poul og Thomas ved roret, og trækker mange over i radiokrogen.

Kai og Jens står for dataafdelingen med Arduino mm., og trækker også mange interesseret med sig.

Resten af os, der ikke lige kan bestemme os, flakker rundt for at finde ud af hvor vi satte vores sodavand.

Vi er nu kommet i gang med det nye hold som blev sat på generalforsamlingen, og der går spændende rygter om nye tiltag, så dette følger vi med interesse.

EDR forårsmedlemsmøde i vores mødelokale.

 

Vi har snakket lidt om muligheden for igen at holde et loppemarked, men der er endnu ikke helt klarhed over disse tiltag. Dog har vi muligvis endnu en gang fået adgang til et større parti nye elektronik vare. Nu ser vi.

Som altid på denne tid af året, går vi på et tidspunkt sammen over til vores antenner på den nordlige skrænt og holder bevoksningen nede, så meld gerne ind med arbejdskraft og værktøj.

I øvrigt rigtig god Påske til Alle.

Husk gæster altid er meget velkommen i afdelingen.

Check som altid hjemmesiden for detaljer, og nyheder.

 

Program:

 

20/04            Klubaften. Vi rydder en smule op i skabene

27/04            Klubaften. Vi drøfter farver og maling af klubben

04/05            Klubaften. Kageaften. Hvem melder sig?

11/05            Klubaften. Vi starter vores nye Aircondition op.

 

Tekst fra OZ Marts

I disse dage du læser dette OZ holder vi netop vores ordinære generalforsamling, og vi håber den nye periode bliver repræsenteret af et stærkt hold.

Vi har deltaget i den store CQWW WPX RTTY test, hvor vi gjorde hvad vi kunne for at forsvare vores tidligere resultater. Båndene er dog langt fra i topform, og selv om vores gode antenner hjælper godt til, skal mange QSO’er kæmpes i hus.

Nå, men forholdene bliver vel gode igen om 5-6 år.:-)

Vi lavede dog alligevel imponerende 950 QSO’er igennem weekenden.

Næste test vi mødes til bliver forhåbentlig CQWW WPX SSB testen sidst i marts.

Tilmeldings skema findes som altid på vores hjemmeside, hvor du kan udfylde det med dine operatør ønsker..

OZ2MA Martin kører RTTY test, og OZ2J John kikker med.
 

Vi har fået yderlige en ny skærm til vores radio PC, og dette giver god mulighed for at fordele de mange fine hjælpe programmer på mere hensigtsmæssig vis, over nu 2 skærme, især når der køres digimode.

Samtidig har vi købt den nyeste version af Ham Radio Deluxe, som byder på mange fine nye ting. Kom og se det hele i drift.

Vi arbejder på at gøre skillevæggen mere lydtæt mellem radiohjørnet og sofagruppen. Når dette skrives, mangler der kun spartling og maling.

 

Husk gæster altid er meget velkommen i afdelingen.

Check som altid hjemmesiden for detaljer, og nyheder.

Program:

 

16/03            *** GENERAL FORSAMLING ***

23/03            Klubaften.

30/03            Klubaften.

06/04            Klubaften.

13/04            Klubaften

 

Tekst fra OZ Februar

Siden sidst har vi holdt et godt Åbent hus arrangement sammen med resten af vores foreningscenter, og vi var enige om det var en spændende og god aften.

Derudover har vi haft besøg af Kenneth OZ1IKY der fortalte alt om vores HF bånd, der var værd at vide.

Video, og de værktøjer som Kenneth fortalte om undervejs, ligger til download på vores hjemmeside som altid.

OZ1IKY fortæller her om solens indvirkning på vores HF bånd.

 

Vi er fra EDR’s landsforening blevet opfordret til at være vært ved det næste forårs medlemsmøde, og det har vi takket ja til.

Derfor er datoen programsat til d. 8. marts, hvor ”spidserne” fra landsforeningen kommer og får en god snak med alle interesserede. Her kan du blive bredt orienteret, stille en masse spørgsmål og ikke mindst høre på de spændende og nye tiltag som er i støbeskeen ved vores landsforening.

Husk dette er et åbent arrangement hvor alle er meget velkomne til at deltage.

Så skal vi også til at afholde vores årlige ordinære generalforsamling.

Datoen er valgt til d. 16. marts, hvor vi håber mange vil dukke op og gøre deres mening til kende.

Vi skal melde fra HF gutterne at vores nye SteppIR antenne virker fremragende. Masser af gode kontakter er allerede revet hjem til loggen. Apropos log, så har vi snakket om at investere i betalings versionen af Ham Radio Deluxe, så har du nogen kommentarer til dette valg, så skynd dig at råbe højt..

Husk gæster altid er meget velkommen i afdelingen.

Check som altid hjemmesiden for detaljer, og nyheder.

Program:

23/02            Klubaften.

02/03            Klubaften.

08/03            EDR Forårs medlemsmøde.

09/03            Klubaften.

16/03            *** GENERAL FORSAMLING ***

 

CQWW WPX RTTY Contest 11-12. februar

Så samles vi igen til en hyggelig Contest. Denne gang en RTTY test. Det er en 48 timers test, men naturligvis deltager vi kun i det omfang lyst og muligheder er til stede. Vi håber på mange deltagere, rutinerede som urutinerede. Alle er velkomne. Vi håber dog vi kan forsvare vores OZ rekord i denne test. Log og RTTY program er fastlagt til Ham Radio Deluxe.

For detaljer om testen se WPX RTTY Hjemmeside

 

Tekst fra OZ Januar 2017

Når dette læses er Jul og Nytår jo vel overstået, og vi har holdt vores hyggelige Julefrokost, og drukket både Gløgg, og sammen spist os fulde i æbleskriver i december.

Se mere fra Julefrokosten på vores hjemmeside.

Nu er vi godt i gang med næste halvdel af vintersæsonen, og på blandt andet teknik fronten, har der været gang i den med renovering af flere stationer i værkstedet, og det er altid sjovt at kikke de forskellige reparatører over skuldrene, når fejl skal findes.

Kai OZ5KX og Jens OZ2JP koder Arduino så tastaturet gløder, og det bliver spændende at se hvad der kommer ud af det.

Så kom også vores nye HF antenne endelig til vejrs, og antennen har allerede budt på masser af spændende resultater. Der er i øvrigt både billeder og video på hjemmesiden fra monteringsdagen.

Montering af 3 elementet SteppIR med 30/40M kit..

Jens OZ1ARZ har begejstret fortalt om sin nylig indkøbte SDR Dongle fra DL’s Funk Amature, og har demonstreret og beskrevet systemet for interesserede. En imponerende lille sag der dækker et enormt område.

Lige inden dette OZ udkom afholdte vi et stort åbent hus arrangement, i anledning af, vores foreningscenter har gennemgået en stor renovering. Mere om dette senere.

Husk gæster altid er meget velkommen i afdelingen.

Check som altid hjemmesiden for detaljer, og nyheder.

 Program:

19/01            Klubaften.

26/01            Klubaften.

02/02            Klubaften.

09/02            Klubaften.

Vel overstået: HF båndenes mystik. Foredrag ved OZ1IKY Kenneth 12. Januar

httpv://youtu.be/UOS4qFHl_0c

Værktøjerne Kenneth omtalte på foredraget kan findes under Download.

Hurtig link her:

VÆRKTØJSKASSEN TIL DXEREN

2016-12-03 DX og DXpeditioner OZ6EG forum

____

Har du flere gange følt dig en smule ”snydt” efter en sjælden DX-pedition er rejst hjem igen, da du ikke helt fik dine ønsker opfyldt omkring båndlande ønsker, og QSO’er med en sjælden station?

Nu har du chancen for at høre Kenneth OZ1IKY, når han øser ud af sin erfaring med vores mange HF bånd.

Her kan du lære at optimere din tid ved radioen, og ikke mindst lære om hvornår du skal være hvor, og hvad du kan forvente dig af de enkelte HF bånd.

Hør om båndenes kompleksitet, og få det oversat til lav praktisk viden, du kan udnytte i stor stil, næste gang du jagter sjældne områder på kloden.

Kenneth OZ1IKY besøger os med hans foredrag d. 12. januar, og starter ved 19:30 tiden.

 

Denne dag er der i øvrigt også Åbent hus på vores foreningscenter ”Tapeten”.

Så kommer du tidligere denne dag kan du være med til åbningen af vores skytteforenings nye baner, gå på opdagelse i de mange spændende foreninger som vi deler foreningscenter med, og se på bordtennis, brydning, boksning, skak, sypiger, Bridge osv.

Du kan sågar trykke hånd med Ballerups Borgmester, hvis dette ønskes, og det hele starter ved 17 tiden, hvorfra vi også selv er med.

 

Grundet de 2 ovenstående arrangementers sammenfald denne dato, så håber vi på forståelse hvis der er meget pres på vores P-plads, og der er en smule trafikale udfordringer omkring vores lokaler.

Samtidig har vi kun haft mulighed for denne dag at booke et 20 mands lokale, så bær over med os, hvis ikke alle sidder lige godt i forhold til foredragsholderen.

Vi har dog alligevel valgt at holde det som et åbent foredrag, i samråd med Kenneth, og derfor altså åbent for alle interesserede, så kom frisk og vi finder ud af det.

 

Vi holder til på flg. adresse:

Magleparken 5

Foreningscenteret ”Tapeten”

2750 Ballerup

 

Hilsen,

EDR Ballerup Afd.

« Ældre indlæg Nyere indlæg »

© 2024 OZ5BAL

Tema af Anders NorenOp ↑