Tingene åbner så småt på vores foreningscenter, og forskellige grupper har nu mulighed for at mødes igen.
Der er endnu ikke helt grønt lys for os, men det må være tæt på.
Så Standby, lidt endnu.
EDR lokalafdeling i Ballerup
Tingene åbner så småt på vores foreningscenter, og forskellige grupper har nu mulighed for at mødes igen.
Der er endnu ikke helt grønt lys for os, men det må være tæt på.
Så Standby, lidt endnu.
Kurt OZ2KB lagde vejen et smut forbi den lokale cykelhandlers affaldsbøtte, og så var der jo ikke langt fra tanke til handling, når man står med starten på en Loop antenne, baseret på en cykelfælg.
Kurt søger i øvrigt erfaringsudveksling med andre med hjemmebyggede Loop antenner, så han håber du bliver inspireret af hans billede.
God arbejdslyst.
Når du nu her i Påskeferien alligevel har Flagstangen nede og gøre den pæn til den kommende sæson, så se her hvad du bør gøre mens den ligger ned.
Thomas/OZ1JTE viser her hvad han ville prøve med hans 12M flagstang.
Et beslag og en mobilantenne til et valgfrit bånd. Kabelføring indvendig i stangen, hvor radial til antennen også løber.
En forholdsvis nabovenlig installation, og du skal sikkert zoome på fotoet, hvis du skal se antennen i toppen.
God arbejdslyst
Et minde Nyhedsbrev er udgivet, til dem der gerne vil læse lidt nyt fra foreningen.
Der sker ikke så meget lige nu, andet end vi venter på bedre tider, og vi derved kan samles igen, så alle opfordres til at tænke over hvordan vi kan bruge tiden sammen, når der endelig lukkes op igen.
Men læs gerne dette Nyhedsbrev og bliv inspireret.
Først vil bestyrelsen i OZ5BAL gerne ønske alle et rigtig godt Nytår.
Et år som på mange måder kun kan blive bedre end 2020.
Tingene er stadig lidt fastlåst mht. at samles i vores klublokaler, men så snart der sker ændringer, vil vi selvfølgelig fortælle om det her på hjemmesiden.
Mens vi så venter på bedre tider, kan vi med billederne herunder, glædes os over vores gamle kending af klubben, Ole OZ6OH, var den første i Ballerup som fik vaccinen mod Covid-19.
Ole er i øvrigt 84 år, og har derfor fortjent den.
Om det skyldes de netop udbetalte feriepenge som gør det, skal være usagt, men de seneste torsdage har vi fået demonstreret mange nye og lækre nyindkøbte radioer.
Sidst kom Michael OZ4AFR med den sidste nye Icom model, den transportable IC-705 med tilhørende rygsæk mm.
Spændende at se disse fantastiske radioer arbejde med vores store antenner.
Herunder er det Jesper OZ0JBM som får hjælp til opsætningen af hans nye Icom IC-7300
For at hjælpe lidt til i landskampen mod de andre Skandinaviske lande, langede Thomas OZ1JTE point ud i weekenden d. 10-11 Okt., fra klubstationen.
Det blev til knap 600 QSO’er over de timer som blev afsat til fornøjelsen.
Lidt i skyggen af Covid-19 udfordringerne, satte vi os for alligevel at mødes til en hyggelig contest weekend.
Et hold på lidt over en håndfuld mødtes derfor til årets helt store RTTY begivenhed, nemlig CQWW testen.
RTTY er som mode bestemt ikke død, selv om forholdene bestemt ikke gjorde det nemmere.
Men vi hyggede os og nød endnu en fin weekend sammen med vores hobby.
Nedestående foto viser Jesper, OZ0JBM som operatør.
Vi fik desværre ikke taget så meget video i løbet af weekenden, så for at få fornemmelsen af lidt mere end på et foto, så kan du kikke lidt på vores deltagelse i samme test i 2017 her:
httpv://www.youtube.com/watch?v=RSs5O-HG9c4&feature=emb_title
Så fik vi afsluttet monteringen af vores nye Yaesu G-2800DXC rotor.
Martin OZ2MA blev igen vores redningsmand, og han tog som sædvanlig en rask tur i masten.
På tag og jord, stod Thomas OZ1JTE, John OZ2J, Poul OZ2PJ og Frank OZ0FA.
Pizzaerne var gode, og en hyggelig dag endte godt.
Hvis den ikke kan holde, så giver vi en sodavand.
Klubstationen er dermed igen i topform, så kom og brug den.
© 2024 OZ5BAL
Tema af Anders Noren — Op ↑