EDR lokalafdeling i Ballerup

Forfatter: oz1jte (Side 32 af 35)

Tekst fra OZ November

Vi er nu kommet godt i gang med vinterens byggeprojekter, som er gengangere fra sidste år. 50 MHz PA gruppen har fået tryk på kedlerne igen, og SDR byggeholdet har igen gang i de varme loddekolber hver torsdag aften.

Vi har også afholdt et åbenthus arrangement siden sidst, hvor mange interesserede fandt vej op til vores forening.

Der har ved flere lejligheder blevet forsøgt at forbedre vores repeater på flere parametre. Vi håber at det kan konstateres ude i landet i form af bedre signal styrke.

 

Vores nye 80M GP.

 

 

Vi omtalte sidste gang en ny 80M GP antenne som vi var startet på at opsætte.

Denne er nu færdiggjort som man kan se på ovenstående billede, og den har allerede været med i de første Contests.

Apropos Contester, så har vi indført et begreb vi kalder ”Månedens Contest”, hvor vi vil forsøge at komme rundt om de mange spændende måder at køre Contest på.

Hver måned vil have sin egen specielle Contest, og vi vil forsøge at få forskellige medlemmer til at arrangerer og planlægge vores indsats.

 

Så er det også nu vi skal annoncere, og invitere, til vores årlige Julefrokost i midten af december.

Som altid vil vi samles og holde en herlig aften sammen, med god mad og ren råhygge.

Arrangementet og dets detaljer vil blive annonceret i et specielt Nyhedsbrev, som vil blive udsendt separat til medlemmerne. Dog er datoen allerede fastsat nu til 13. december. Så sæt et stort kryds i kalenderen

 

Husk gæster altid er meget velkommen i afdelingen.

Check som altid hjemmesiden for detaljer, og nyheder.

 

Program:

 

22/11           Klubaften 6M PA

29/11           Klubaften SDR Byg

04/12           2m Aktivitetstest. Contestgruppen samles

06/12           Gløgg og æbleskiver

13/12           ** Julefrokost **

 

 

Vy 73 de OZ1JTE Thomas.

Tekst fra OZ Oktober

Så er det igen ved at blive småkoldt, og vi nåede lige akkurat at få ordnet de store opgaver i masterne.

Det meste spiller nu, og vi er klar til at gå vinteren i møde.

Vi er dog ikke helt i mål med de nye tiltag der er blevet sat i søen her i efteråret, og vi arbejder stadig lidt med vores lowband antenner.

Mange fik kørt Jørgen OZ0J, som tog til OX, altså Grønland, for at deltage i SAC testen. Vi glæder os til en fuld rejseberetning på en klubaften.

Så har vi deltaget med en åbenthus aften ved det landsdækkende Frivillig Fredag arrangement.

Nu er tiden kommet til igen at få fut i kedlerne, når det gælder vores byggeprojekter mm. Vi har stadig et spændende 50 MHz rør PA, som snart skal samles og have de første spændinger tilsluttet printene.

Thomas OZ1JTE i gang med fundamentet til vores 80M GP.

 

 

Som man kan se på billedet har vi startet et nyt projekt vi håber er færdigt inden det bliver rigtig koldt.

Vi vil opsætte en 80M GP i fuld højde ved klubstationen.

Det bliver spændende at se om den kan trække noget god DX ind.

Måske vi snart kan bruge strøm til vores contestdage, helt uden dårlig samvittighed, da foreningscenteret vi holder til på, seriøst har overvejet at opsætte et meget stort solfangeranlæg. Vi håber ikke at få flere støjgener, end vi allerede har, med dette nye anlæg.

Så er det nu du skal kontakte Thomas OZ1JTE, hvis du ønsker at deltage i CQWW SSB testen sidst i oktober sammen med andre fra klubben.

Flere fra klubben har købt den sidste nye portable transceiver fra Elecraft som hedder KX-3, og det har været spændende at få dem demonstreret i klubben.

 

Husk gæster altid er meget velkommen i afdelingen.

Check som altid hjemmesiden for detaljer, og nyheder.

 

Program:

 

18/10           Klubaften 6M PA

25/10           Klubaften SDR Byg

01/11           Klubaften

06/11           2m Aktivitetstest. Contestgruppen samles

08/11           Klubaften CQWW Deltagelse?

 

 

Vy 73 de OZ1JTE Thomas.

80M Fullsize Vertical

Efter at have lavet en del forarbejde på volden igennem de sidste par uger, har vi nu rejst vores fullsize GP til 80M.

Antennen er knap 20 meter høj, og ser flot ud på vores vold.

Antennen vil forhåbentlig skaffe os nogle gode resultater i vinterens løb

Åbenthus til Frivillig Fredag

I forbindelse med afholdelsen af kulturarrangementet frivillig fredag, afholdte vi Åbenthus fredag d. 27. sep.

Mange havde lagt vejen fordi af vores egne medlemmer, og vi tog godt imod de mange gæster.

Samtidig havde vi planlagt at give vores repeater en opstrammer på flere punkter denne aften, og dette tog Arne OZ5GQ sig af, med dertil medbragte instrumenter.

Tekst fra OZ September

Nu vi er tæt på efterårsmånederne, kan vi se tilbage på en god sommer i foreningen.

Vi har fået støbt bardun pløkker ned på volden, klargjort mast 1 til et kranbesøg, og derved en rotorudskiftning, og ikke mindst har vi fået afholdt vores sommerfest, som man kan se på billedet.

Vi har også fået indrettet vores værkstedslokale med bedre reoler end de bestående, og dermed også fået bedre opbevaringsmuligheder.

Stemning ved langbordet til Sommerfesten.

 

 

Vi har startet et lille hyggeprojekt, der går ud på at lave en mindre udstilling i vores lokaler, med Walkie-talkie radioer fra dengang vi var unge og smukke. Nu da vi desværre kun er smukke har vi dog så meget respekt for vores rødder, at vi syntes vi skylder disse radioer en plads i vores lokaler.

Har du derfor en fin gammel Walkie, du vil donere klubben, så lad os høre fra dig.

 

Vi har fået en fin ny radio til vores 50 MHz SSTV robot.

Den gamle Icom IC-706 har endelig fået lov at blive backup radio, med de skavanker den efter var begyndt at udvise, så nu har vi handlet os til en Yaesu FT-100, der forhåbentligt skal klare de næste 10 års 24/7 drift.

Faktisk har vi flottet os så meget at det også er blevet til en ny 2M allmode station. VHF contestholdet har længe haft et ønske om at kunne lytte på en ”nummer 2” radio, under VHF contesterne, da dette giver mulighed for at holde øje med andre frekvenser/retninger end den hovedstationen er rettet ind imod.

Malte kom forbi i pariserhjulet og hjælper Martin i masten.

 

 

 

Husk gæster altid er meget velkommen i afdelingen.

Check som altid hjemmesiden for detaljer, og nyheder.

 

Program:

 

20/09           Klubaften 6M PA Status

27/09           Klubaften SDR holdet laver status

02/10           2m Aktivitetstest. Contestgruppen samles

04/10           Klubaften

11/10           Klubaften CQWW Deltagelse?

 

 

Vy 73 de OZ1JTE Thomas.

Ny fin Rotor

Så fik vi udskiftet den gamle rotor med en fin ny Yaesu G-1000.

Holdet mødtes en fredag aften, og ved hjælp af OZ1MG Maltes kran, fik vi løst opgaven på en elegant måde.

En video der viser lidt af opgaverne kan ses her:

httpv://youtu.be/_OwJOT9KmlY

 

 

Antenneaften. 24. Aug

I aften, fredag d. 24. aug., Kl. 18:00 mødes vi for at udføre den største af antennerenoveringsfaserne.

Alle er velkommen til at give en hånd med. Vi regner med at flytte vores repeaterantenne helt op i toppen af masten, og derudover at skifte rotor, platforme og støtteleje.

Tekst fra OZ August

Vi gnaver os langsomt igennem sommeren med de små aktiviteter der trods alt stadig er at finde i klubben.

Faktisk har vi masser af opgaver at tage fat på, men forståeligt nok har det knebet lidt med at samle hænder til opgaverne her i ferietiden.

Derfor er der stadig flere pågående opgaver der til stadighed kræver en hånd fra medlemmerne.

Har du derfor overskud og mulighed for det, så meld tilbage til Thomas OZ1JTE.

Sidst har vi fået smurt vores støtteleje til mast 1 op, så det er klar til montering.

Vi går og overvejer en blæserstyring til vores 6M rør PA, som er under opbygning, og har du en fiks ide til en 24V blæser styring, så giv Martin OZ2MA besked.

Ellers har det været en god ide at holde åbent hele sommeren, da der altid er en del medlemmer der besøger klubben, selvom varmen ind imellem kan være en udfordring i vores lokaler.

Jens OZ2JP er ved at klargøre en Pc til SSTV.

 

 

Vi har anskaffet os flere nyere HP computere, som skal afløse vores temmelig bedaget, og efterhånden temmelig slidte SSTV Pc’er. De kører jo 24/7 som robotter (SSTV repeater), og lever et hårdt liv.

Forvent derfor en lille nede periode på et tidspunkt, når både 10M, 6M og 2M robotterne bliver moderniseret.

I de kommende måneder er der masser af DX stationer, der har varslet sin aktivitet, og det er samtidig også ved at være primetime for de store contests, så hold øje med kalenderen oppe i klubben, så du ved hvornår folk har noteret sig som operatør ved klubstationen.

 

Husk gæster altid er meget velkommen i afdelingen.

Check som altid hjemmesiden for detaljer, og nyheder.

 

Program:

 

23/08           Klubaften

30/08           Klubaften

04/09           2m Aktivitetstest. Contestgruppen samles

06/09           Klubaften

13/09           Klubaften SAC Deltagelse?

 

 

Vy 73 de OZ1JTE Thomas.

« Ældre indlæg Nyere indlæg »

© 2024 OZ5BAL

Tema af Anders NorenOp ↑