Vi arbejder lidt i kulissen med nogle ændringer omkring vores lokaleforhold.
Vi er ikke klar til at melde det ud i detaljer, da vi endnu ikke har helt overblik over de muligheder vi har, men vi kan godt afsløre, hvis det bliver til noget, så skal vi alle have overalls og sækkevogn med i foreningen, allerede i denne vinter.
Virkelig spændende planer, efter at have boet i vores samme lille tidslomme i snart 40 år.
Vil du vide mere, så tag fat i Thomas OZ1JTE i klubben.
Igen i år mødtes vi i de hyggelige og historiske omgivelser ved “Lyngby Radio”, og hyggede i hinandens selskab under de store master.
Tonni OV2TK gjorde det igen muligt at bruge de gode faciliteter, og det var også Tonni der tog det store slæb, så vi andre bare kunne nyde det. Så stor tak til Tonni for en vel arrangeret aften.
Vi har besluttet, lige som tidligere år, at holde åbent sommeren igennem.
Du skal ikke forvente de store aktiviteter i sommerens løb, og medlemsfremmødet kan også varierer en del, men kig bare forbi en torsdag aften, og tjek om andre har fået samme lyst til at drikke en kold sodavand, som en lille hyggelig variant, til de lune sommerafteners grillning på terrassen.
Vel mødt, og husk gæster altid er meget velkommen.
Efter Thomas OZ1JTE luftede sit ønske om et let aflæst S-meter til hans nye radio, så var Kurt OZ9KJ og Jens OV1A ikke sen til at tage udfordringen op.
Kurt lavede hurtigt et udkast med en Arduino Mega og 16 lysdioder, og Jens ville gerne gøre det med en Arduino Nano, og lidt mere sofistikeret styring, med skifteregistre og derved mindre loddearbejde omkring lysdiodesøjlerne.
Thomas loddede den første version op, og med Kurts første kodeudkast, er det allerede et ret fint og brugbart resultat.
Jens er ved at produktudvikle lidt mere på hans ide, men første prototype som er kørende, har vi allerede set i radioklubben. Jens 3D printer er også med i projektet.
Kurt arbejder lige nu på den kørende version, så den både for oplæst styrken i tale og også får peakhold i næste version af softwaren.
Dejligt at se hvordan der kan skabes inspiration fra hinanden, og der er skaberlyst, når den rette ide opstår.:-)
Herunder kan du se en video med resultatet indtil videre.:
Vi har efterhånden snakket en del om magnetiske Loop antenner, både som fælles hygge projekt, men også bare generelt teknik, da mange efterhånden har valgt selv at investere i en sådan sag.
Nu har vi pludselig, en smule uventet, fået tilbud om at overtage et eksemplar af sådan en Loop antenne.
Dette er ikke bare hvilken som helst model, men vel næsten en Roll Roys inden for Loop antenner.
Den står lige nu i værkstedslokalet, og I opfordres til at kikke på den, da det er noget af en sag.
2 meter i diameter, lavet af 50mm(eller deromkring) rør, og afstemningen er på størrelse med en ramme øl.:-)
Nååå, men syntes andre end undertegnet det er en unik chance for at lege med sådan en antenne, se hvad den kan, fra 80M til 15M, så er der en del delopgaver at tage fat på, for en lille håndfuld medlemmer.
Den skal først renoveres en smule, da en rørsamling svejsning er brudt op.
Dette kan laves med bor, lidt metal og en boremaskine med lidt boltvare i lommen.
Derefter skal vi vælge en plads at opsætte antennen på.
Placeringer har vi flere options på, men det kræver fra ”lidt arbejde”, til ”temmelig meget arbejde”, over middel arbejdskraft.
Bedste placering vil være på det stille voldterræn, men vores ”prøve rør” monteret på taget lige over vores klublokaler er en nem mulighed.
Arbejdets omfang vil være afhængig af placering, da vi lige nu, ikke har styrekabel til voldterrænet, og skal bruge styrekabel til motor i antennen og til rotor, hvis det skal være rigtig fint.
Klubben vil umiddelbart ikke have udgifter til projektet, da vi har alt som lager dele. Inkl. rotor, kabler, rør mm.
I øvrigt kunne dette blive første projekt med vores nye skrue og boremaskine, som Jens OV1A, netop er sendt i byen for at købe til os.
Men som sagt vil det kun være muligt at opsætte denne spændende antenne, hvis der er nok interesseret.
Antennen er i øvrigt sponsoreret af Søren OZ9U, som ved en masse mere om de tekniske detaljer, hvis du vil vide mere om denne del.
Undertegnet vil forsøge at være tovholder på opsætningen, hvis det lykkes at finde interesserede nok, og derfor skal du lige give lyd der, hvis du vil være med.
På generalforsamlingen d. 16. marts 2023, som i øvrigt forløb på bedste vis, overraskede medlemmer og bestyrelsen Thomas OZ1JTE, ved at udnævne ham til æresmedlem, for lang tids tro tjeneste, som man kan læse i forrige indlæg..
Vi giver ordet til Thomas.:
”Det var sørme en overraskelse, da næstformanden rejste sig op på vores ordinære generalforsamling, for at meddele, man havde besluttet at udnævne mig til æresmedlem.
I næstformandens tale, begrundede man udnævnelsen med den indsats jeg havde gjort for klubben igennem snart mange år, og det gjorde mig da særdeles glad, det både var bemærket og ikke mindst værdsat.
Jeg kom selv første gang i vores radioklub, tilbage i 1981, hvor jeg lige havde fået en Walkie-Talkis i konfirmationsgave, og den første jeg og min Far mødte, var Poul ”Sigma 193 senere OZ2PJ, som sad og legede med klubbens station. En Nordland 01-610. Wow.
Der gik nogle år før jeg rigtig fandt min plads i klubbens ledelse, men hjulpet godt på vej af min mentor, Jan Sigma 99, senereOZ1IDA, som så noget brugbart i min måde at tackle foreningssager på, så kørte han mig i stilling som en mulig arvetager efter hans arbejde med at oprette klubben og som mangeårig formand. Resten af historien kender de fleste vist, så ud over at jeg altid har været tilfreds med at kunne betale noget tilbage til vores hobby via mit foreningsarbejde, så vil jeg sige alle medlemmer Tak for opbakningen.”