Så fik vi overstået både Jul og Nytår, og vi fik holdt Julefest og hygge arrangementer i december måned.
Nu er vi så klar til at genoptage de puslerier der igen skal udfylde de mørke aftener her i vinter.
Som løbende projekter i klubben har vi gang i 50 MHz Rør PA (4CX1000), Arduino digitalt SWR/Power meter, og også vores 2M setup burde tilsluttes lidt mere permanent omkring PA trinnet og sequencer styringen mm., da vi har snakket om igen at deltage i de månedlige aktivitetstester på 144 MHz.
Vores nye lowband antenne på volden har vist sig guld værd her i de mørke måneder, og helt som forventet har den klaret alle storme og udfordringer i øvrigt, til UG.
Denne gang skal vi igen hilse et nyt medlem velkommen. Det er Kai OZ5KX, som har fundet vej til vores klub, og vi ser frem til at lære hinanden at kende.
Vores 10M SSTV robot som normalt altid kan findes på 28.680 MHz har virkelig kørt på højtryk i de sidste måneder hvor 10M har været helt fantastisk, og det er altid en fornøjelse at kikke ind på www.oz9stv.dk hvor man kan se alle de flotte SSTV billeder der er blevet modtaget på den. I øvrigt kan billederne fra 2M og 6M robotterne også betragtes her.
Det ene Julefrokost bord med masser af hygge.
Husk gæster altid er meget velkommen i afdelingen.
Check som altid hjemmesiden for detaljer, og nyheder.
Program:
23/01 Klubaften
30/01 Klubaften
06/02 Klubaften
13/02 Klubaften
Vy 73 de OZ1JTE Thomas.