Så kom vi godt i gang efter både Jul og Nytår.
Den 9. fik vi lagkage til kaffen, og Kai OZ5KX som stod for de veludførte lækkerier, havde lagt et godt stykke arbejde i dem.
Den. 11. fik vi skiftet topdelen på vores 80M GP, så nu kan vinterens contester bare komme an.
I øvrigt er Martin OZ2MA allerede ved at samle deltagere til WPX RTTY testen i februar.
Fra Peter OZ1PP har vi fået en velvoksen kasse med radioer og stumper af forskellig art. Det drejer sig om ældre erhvervsradioer, hvorimellem der er en del 73 MHz stationer, hvis nogen går i tanker om noget 4M radio.
Alle er velkommen til at dykke ned i kasserne, da det står der for det samme.