Vinteren er godt i gang, og vi kan snart skimte foråret i horisonten.
Vi har haft mange gode timer i klubben i de mørke måneder, og vores byggeprojekter og deltagelse i div. contests har været hyggelige.
Igen står et kuld SDR byggere snart klar med deres radioer, 50 MHz PA trinnet er virkelig ved at tage form, med samlingen af alt mekanikken og de mange styreprint.
Siden sidst har vi lavet en aftale med Jørgen OZ0J, om at han vil komme og fortælle omkring Log Book of The World, altså i daglig tale LoTW. En elektronisk vej til at få bekræftet sine QSO’er via nettet. Derved vil bekræftelsen ikke kræve et ”gammeldags” qsl kort, som nogen vil mene er en stor lettelse i jagten på nye lande og diplomer.
Foredraget er et åbent EDR foredrag, hvor alle er velkommen, som man kan se herunder.
EDR Foredrag om LoTW.
Torsdag d, 7. marts kommer Jørgen OZ0J og fortæller om LoTW. Vi starter Kl. 19:30.
En elektronisk måde at få bekræftet sine kørte lande, stater, kontinenter mm. på, i jagten på ARRLs diplom program som DXCC, WAS, WAZ diplomerne, udover selvfølgelig at holde styr på din egen score status.
Foredraget er et åbent EDR foredrag, hvor alle er velkomne.
Så er det også blevet tid til vores ordinære generalforsamling, som vi traditionelt afholder i starten af marts.
Datoen er torsdag d. 14 marts Kl 19:30.
Husk det er her du kan gøre din indflydelse gældende, om det enten drejer sig om chokoladetype i baren, eller du ønsker at kuppe bestyrelsen,.:-)
Der vil i stil med tidligere år selvfølgelig blive udsendt en indkaldelse til medlemmerne, når vi nærmer os datoen for denne aften.
OZ1MG Maltes flæskesteg bliver fortæret ved sidste Contest.
Husk gæster altid er meget velkommen i afdelingen.
Check som altid hjemmesiden for detaljer, og nyheder.
Program:
21/02 Klubaften
28/02 Klubaften SDR og 6M PA Status
05/03 2M contest/Teknikken gennemgås for mangler
07/03 Klubaften. LoTW foredrag V/OZ0J Jørgen
14/03 *** GENERALFORSAMLING ***
Vy 73 de OZ1JTE Thomas.