Vi gnaver os langsomt igennem sommeren med de små aktiviteter der trods alt stadig er at finde i klubben.

Faktisk har vi masser af opgaver at tage fat på, men forståeligt nok har det knebet lidt med at samle hænder til opgaverne her i ferietiden.

Derfor er der stadig flere pågående opgaver der til stadighed kræver en hånd fra medlemmerne.

Har du derfor overskud og mulighed for det, så meld tilbage til Thomas OZ1JTE.

Sidst har vi fået smurt vores støtteleje til mast 1 op, så det er klar til montering.

Vi går og overvejer en blæserstyring til vores 6M rør PA, som er under opbygning, og har du en fiks ide til en 24V blæser styring, så giv Martin OZ2MA besked.

Ellers har det været en god ide at holde åbent hele sommeren, da der altid er en del medlemmer der besøger klubben, selvom varmen ind imellem kan være en udfordring i vores lokaler.

Jens OZ2JP er ved at klargøre en Pc til SSTV.

 

 

Vi har anskaffet os flere nyere HP computere, som skal afløse vores temmelig bedaget, og efterhånden temmelig slidte SSTV Pc’er. De kører jo 24/7 som robotter (SSTV repeater), og lever et hårdt liv.

Forvent derfor en lille nede periode på et tidspunkt, når både 10M, 6M og 2M robotterne bliver moderniseret.

I de kommende måneder er der masser af DX stationer, der har varslet sin aktivitet, og det er samtidig også ved at være primetime for de store contests, så hold øje med kalenderen oppe i klubben, så du ved hvornår folk har noteret sig som operatør ved klubstationen.

 

Husk gæster altid er meget velkommen i afdelingen.

Check som altid hjemmesiden for detaljer, og nyheder.

 

Program:

 

23/08           Klubaften

30/08           Klubaften

04/09           2m Aktivitetstest. Contestgruppen samles

06/09           Klubaften

13/09           Klubaften SAC Deltagelse?

 

 

Vy 73 de OZ1JTE Thomas.