Vi kæmper os igennem de varme måneder i den sædvanlige hede i vores lokaler.
Vi holder ikke officielt lukket, så der er altid den hårde kerne at finde, når sodavanden skal nydes i godt selskab.
Vi arbejder lidt på både antenner og andre planer, når lysten er der.
Sidst er der blevet sat en fin ældre Kenwood TS-780 VHF/UHF Basestation i stand i værkstedet, samtidig med vi har holdt ”Store frekvens dag”, hvor flere stationer blev lagt på plads under ledelse af Polle OZ1IEZ.
Vi fik ikke sidste gang husket at byde vores nyeste medlem velkommen her i OZ, så hermed et velkommen til Thomas OZ1TBT, som allerede er på hans anden HF station i de måneder vi har kendt ham.
Thomas og Poul OZ2PJ har i den seneste tid været en del aktive fra klubstationen torsdag aften.
Vores seriøse balun efterses inden den går til tops med 80/160M dipolen.
Der sker mange renoveringsopgaver her i de stille måneder på vores foreningscenter. Sidst er den store rampe til kælderen, hvor i øvrigt ”Dansk Datahistorisk Forening” holder til, blevet sat i stand. Netop da dette arbejde var overstået, blev den på ny gravet op, da man fandt opfugtning af kælderen her ved rampen. Så smil pænt til vores Kommune inspektør hvis du møder ham på din vej i foreningscenteret. Han har virkelig brug for det for tiden.
Husk gæster altid er meget velkommen i afdelingen.
Program:
21/07 Klubaften. SteppIR statusmøde
28/07 Klubaften. Ta’ dit projekt med og pral
04/08 Klubaften.
11/08 Klubaften. Hvilken HF contest skal vi aktivere?